Hvor blev Moses' lig af? Hvor blev Moses' lig af? 
|
De fem Mosebøger slutter med, at Moses selv fortæller, at Gud har begravet ham på et hemmeligt sted, som ingen kender:
5 Mosebog 34,5 Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse,
5 Mosebog 34,6 og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er.
Men i Det Nye Testamente står der, at ærkeenglen Mikael havde været oppe at slås med Djævelen om Moses' lig (billedet til højre).
Judas 1,9 Dengang ærkeenglen Mikael stredes med Djævelen om Moses' lig, vovede han trods alt ikke at udtale nogen spottende dom, men sagde blot: "Herren straffe dig!"
Så har Gud begravet Moses et hemmeligt sted i Moabs land? Eller har Mikael bragt liget op i Himlen?
|
Jøderne har naturligvis ikke noget problem med at forklare selvmodsigelser i Det Nye Testamente, men fakta er, at historien om Satan og englen, der strides om Moses' lig, har sin rod i jødedommen.(1) Forfatteren refererer tydeligvis til en historie, som var almindeligt kendt.
Enkelte rabbier benytter sig af, at teksten i 5 Mosebog 34,5-6 strengt taget er lidt tvetydig. Der står: »Herrens tjener, døde […] efter Herrens afgørelse, og han begravede ham i dalen i Moabs land«, uden at forklare, hvem "han" og "ham" er. Rabbi ben Ezra mente derfor, at Moses havde begravet sig selv,
Den mest udbredte fortolkning blandt de skriftkloge er dog, at det var Gud, der begravede Moses: »Who was greater than Moses, that none attended him except G-d, as it states: (Deuteronomy 34:6) "And he buried him in the valley"« (Mishnah Sotah 1,9). Der er ingen grund til at bruge kræfter på at bortforklare apokryfe bøger som Moses' Himmelfart, for de har ikke været en del af mainstream jødedom i 2.000 år.
Normalt ville den kristne standardforklaring være, at begge dele var sandt: Først begravede Gud Moses i Moab, og bagefter tog Mikael liget op i himlen. Men dilemmaet for kristne mennesker er, at den "jødiske" historie om Moses' lig kun er et enkelt af problemerne med Judasbrevet. Dette lille epistel på kun 1 kapitel er simpelthen fyldt med hentydninger til jødiske, apokryfe sagn: Engle lænkede i evige lænker og citater fra Enoks bog.
Epistlen har derfor fået en stedmoderlig behandling af de kristne. Abildgaards tegning i øverste højre hjørne skal forstås satirisk, og Abildgaard lader englen gribe fat i Moses' lem netop for at understrege latterligheden. På samme måde var Martin Luther parat til at smide Judasbrevet ud af Det Nye Testamente. Luther endte dog med at placere de bøger, han ikke lide, bagerst i Bibelen (billedet til venstre), og her befinder Judasbrevet sig den dag i dag.
Ligesom jøderne i dag ikke føler ansvar for Moses' Himmelfart, har de kristne afskrevet Judasbrevet med Paulus' ord om ikke at give sig af med jødiske myter (Titus 1,14). Judasbrevet er ikke helt så guddommeligt inspireret, som resten af Bibelen.
Fodnoter: (1)
Den mest almindelige forklaring siden Origenes' tid er, at forfatteren af Judasepistlet citerer fra et gammeltestamentligt pseudepigrafisk skrift ved navn Moses' Himmelfart.
Dette kan dog ikke bekræftes, for de dele, der i dag overlever af Moses' Himmelfart, indeholder ikke en sådan historie.
Mærker: 5 Mosebog, Judas, Udvandringen fra Egypten, GT kontra NT