Pi = tre

De fleste fornuftige mennesker vil læse teksten som "ca. 10 alen" og "ca. 30 alen".

Men det er ikke det, der står. Der står "ti" og "tredive". Hvis ikke Bibelen er præcis, hvordan kan vi så stole på resten af indholdet?

Der står også (7,24), at der var påsat 10 blomsterknopper for hver alen. Dem, der lavede karret, må da vide, om de brugte 300 blomsterknopper, eller om de stod og manglede 14-15 stykker tilsidst.

Og hvad skulle formålet iøvrigt være med at give os upræcise oplysninger? Husk, at ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning (2 Timotheus 3,16).

Næste bortforklaring er, at tallene er rundet ned, fordi man endnu ikke havde opfundet decimalkommaet.

For det første er det en tynd undskyldning; det ville have været langt mere imponerende, hvis Gud havde skyndt sig at opfinde decimalkommaet, istedet for at være nødt til at fylde Bibelen med vrøvl.

For det andet er Π × 10 = 31,4159… og hvis man runder det ned, giver det 31 og ikke 30.

Bibelforfatterne har heller ikke problemer med at regne med halve alen andre steder: »to og en halv alen langt og halvanden alen« (2 Mosebog 25,17), så hvorfor skriver de ikke, at omkredsen var enogtredive og en halv? Det ville være mere præcist.

Tredje bortforklaring er, at værdien 3 trods alt er rimeligt præcis i forhold til den viden, folk havde dengang.

Dette er en underlig forklaring: På den ene side indrømmer man, at Bibelen ikke er skrevet af en alvidende Gud, men af tilbagestående gedehyrder i bronzealderen. Men på den anden side forsøger man alligevel at argumentere for, at Guds udvalgte bronzealder-gedehyrder ikke var helt så tilbagestående som alle de andre bronzealder-gedehyrder.

Men problemet er også, at det simpelthen ikke passer. Allerede omkring år 2000 f.v.t. havde babylonierne beregnet Pi til 3 ¹/₈ (dvs. 3,125) og egypterne regnede med 4 × (8/9)² (dvs. 3,16049).(1) Selvom vi accepterer den officielle datering for Kongebøgerne til 550 f.v.t., var Guds folk altså håbløst bagude.

Den fjerde bortforklaring er næsten 2.000 år gammel og modsiger de tre forrige bortforklaringer: I denne bortforklaring er tallene nemlig helt præcise.

Rabbi Nehemiah skrev ca. år 150, at eftersom "verden mener, at omkredsen indeholder 3 og en syvendedel af diameteren", skulle man trække tykkelsen af karrets vægge fra.(2) Det rabbien mente var altså, at de ti alen (diameteren) var fra yderkant til yderkant, mens de 30 i omkreds var målt på indersiden.

Problemet med denne bortforklaring er for det første, at væggen af karret ifølge 7,26 (citeret foroven) kun var »en håndsbredde tykt«.

For det andet måler man naturligvis en omkreds udenom.

For det tredje siger den bogstavelige oversættelse, at omkredsen blev målt udenom med en snor. Eksempler: »og en Snor tredive Alen lang gik om det trindt omkring« (oversættelsen fra 1919), »der skulle en målesnor på tredive alen til at nå rundt om det« (Ny Verden / Jehovas Vidner), »a line of thirty cubits did compass it round about« (King James Bibel) eller »eine Schnur 30 Ellen lang war das Maß ringsum« (Martin Luther).

Denne snor spiller i øvrigt hovedrollen i bortforklaring #7.

Lidt i samme boldgade kan man påstå, at omkredsen er målt længere nede under kanten (se billedet til højre).

Det er dog ikke en læsning, teksten lægger op til: De 10 og de 30 alen beskrives i 7,23 sammen med den udvendige højde på 5 alen. Det er først i næste vers, teksten bevæger sig ned under kanten og kigger på blomsterknopperne.

Ifølge kommentarerne i tyske Bibler fra det 18. århundrede var karret sekskantet. Denne løsning er matematisk korrekt, for omkredsen af en ligebenet sekskant er præcis 3 gange diameteren.

Desværre udelukker Bibelteksten, at karret var sekskantet: »Så støbte han Havet, ti alen fra kant til kant, cirkelrundt«.

En sidste bortforklaring er ret spøjs:

I bortforklaring #4 kiggede vi på, hvordan man brugte en snor til at måle den udvendige diameter: »og en Snor tredive Alen lang gik om det trindt omkring«. Ordet for "snor" staves på hebraisk med tre bogstaver: Qof Vav Heh (QVH), men i manuskriptet står der kun Qof Vav (QV). Den numeriske værdi for disse to ord er henholdsvis 111 og 106.

Hvis man ganger den forkerte værdi, 3, med 111 og deler med 106, får man 3,141509… Hermed opnår man en meget præcis værdi for Pi, der giver baghjul til både babyloniere og egyptere.

Umiddelbart virker det mest, som om denne "forklaring" bare er fremstillet for at forvirre læseren. Hvorfor skal ordene oversættes til talværdier, hvorfor skal man gange med den ene værdi, og hvorfor skulle man dividere med den anden? Havde det ikke været lettere at skrive det rigtige tal til at starte med?