I den første Skabelsesberetning bliver manden og kvinden skabt samtidig. Guderne skaber både mand og kvinde »i vort billede, så de ligner os«:
1 Mosebog 1,26 Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."
1 Mosebog 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.
Den anden Skabelsesberetning har det omvendt. Manden bliver skabt først, derefter alle dyrene, og tilsidst kvinden. I mellemtiden er Gud åbenbart løbet tør for jord, han kan forme, så kvinden bliver ikke formet af jord, men "bygget" af et ribben (billedet til højre):
1 Mosebog 2,22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.
Så hvad var den rigtige rækkefølge?
Den mest udbredte bortforklaring er, at den første Skabelsesberetning opridser "de store linier", jordkloden og himmellegemerne, mens den anden fokuserer på dyrelivet. Derfor kan den ene beretning godt sige, at manden og kvinden blev skabt samtidigt, mens dens anden beretning "præciserer" og giver flere detaljer. Husk også, at »for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag« (Salme 90,4, 2 Peter 3,8).
Denne bortforklaring ignorerer, at i den første beretning bliver manden og kvinden skabt efter dyrene for at herske over dem: »De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden« (1,26, citeret foroven), mens dyrene i den anden beretning først bliver skabt, da manden føler sig ensom: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. […] Så formede Gud Herren alle de vilde dyr« (1 Mosebog 2,18-19).
Mærker: 1 Mosebog, Firekildehypotesen