Hvaba?? Vejen til Damaskus #2 Hvaba??

Paulus bliver kaldet ud for Damaskus
Paulus

Historien om, hvordan Paulus bliver kaldet af Jesus, fortælles tre gange i Apostlenes Gerninger. Lad os se på dem:

Apostl. G. 9,3 Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham.
Apostl. G. 9,4 Han faldt til jorden og hørte en røst sige: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?"
Apostl. G. 9,5 Han svarede: "Hvem er du, herre?" Han sagde: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
Apostl. G. 9,6 Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre."
Apostl. G. 9,7 Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen.
Apostl. G. 9,8 Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus.
Apostl. G. 9,9 I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.

Apostl. G. 22,6 Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig.
Apostl. G. 22,7 Jeg faldt til jorden og hørte en røst sige: 'Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?'
Apostl. G. 22,8 Jeg spurgte: 'Hvem er du, Herre?' Han svarede: 'Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.'
Apostl. G. 22,9 Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig.
Apostl. G. 22,10 Jeg spurgte: 'Hvad skal jeg gøre, Herre?' Og Herren svarede: 'Rejs dig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.'
Apostl. G. 22,11 Da jeg på grund af denne lysglans ikke kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og kom så til Damaskus.

Apostl. G. 26,13 Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens.
Apostl. G. 26,14 Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden.
Apostl. G. 26,15 Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Apostl. G. 26,16 Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se,
Apostl. G. 26,17 når jeg redder dig fra folket og fra hedningerne. Dem sender jeg dig til
Apostl. G. 26,18 for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig.
Apostl. G. 26,19 Derfor, kong Agrippa, har jeg ikke været ulydig mod det himmelske syn.
Apostl. G. 26,20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og i hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver.

Her er der mange ting, der ikke hænger sammen:

  1. Vi har allerede kigget på selvmodsigelsen, om hvorvidt Paulus' følgesvende hørte stemmen.

  2. Faldt følgesvendene til jorden? Det ene sted siger Paulus: »Vi faldt alle til jorden« (26,14). De to andre gange er det kun Paulus: »Han faldt til jorden« (9,4) »Jeg faldt til jorden« (22,7).

    Og hvis man vil bortforklare det som: "Han [og de andre] faldt til jorden", så siger teksten lidt senere: »Hans rejseledsagere stod målløse« (9,7).

  3. Paulus bliver blindet, så hans ledsagere må lede ham ved hånden til Damaskus (9,8-9; 22,11). Paulus siger selv: »Mine ledsagere så nok lyset« (22,9), og de faldt alle(!) til jorden, da de så »et lys med stærkere glans end solens«.

    Men hvis de alle "så lyset", hvorfor blev ledsagerne ikke også blindede? Hvis lyset var så voldsomt, at Paulus var blindet i tre dage, hvorfor har det så ikke påvirket nogen af hans ledsagere? Hvordan var de i stand til at føre Paulus til Damaskus?

  4. Men blev Paulus overhovedet blindet? Det gjorde han i de to første versioner, men i den tredje er det glemt igen. Jesus siger »Men rejs dig nu op på dine ben!« (26,16), og så er det ellers afsted: »Dem sender jeg dig til« (26,17). I stedet for at være blindet er det ham, der tager afsted »for at åbne deres øjne« (26,18).

  5. Den allerstørste forskel er dog den besked, Paulus får (eller ikke får). I de to første versioner bliver Paulus skældt ud »hvorfor forfølger du mig?« (9,4; 22,7). Derudover får han ingen instruks. Han må lade sig føre ved hånden til Damaskus, hvor han møder den i øvrigt ukendte discipel Ananias. Det er Ananias, og ikke Jesus, der får opgaven med at vejlede Paulus: »rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre«. Det er Ananias, der giver Paulus synet tilbage og fylder ham med Helligånden: »Herren har sendt mig, […] for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden« (Apostl. G. 9,17).

    Det vil sige, at alt, hvad Paulus prædiker, stammer fra Ananias, hvilket sætter et meget stort spørgsmålstegn ved, hvor Paulus har sit evangelium fra.

    I det tredje udgave er det derimod Jesus, der sender Paulus afsted direkte. Jesus har valgt Paulus som vidne (26,16), Jesus sender Paulus til folket og hedningerne (26,17-18), og det første Paulus gør er ikke at lytte til Ananias; tværtimod er det ham, der prædiker i Damaskus: »Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus«.

    Det er derfor, han ikke har tid til at været blindet i tre dage i denne version.

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: Apostlenes Gerninger, Paulus


Op til sektion om Selvmodsigelser