Hvaba?? Vejen til Damaskus Hvaba??

Paulus (til venstre) bliver kaldet ud for Damaskus
Paulus

Da Paulus er på vej til Damaskus, bliver han kaldet af Jesus.

Hans ledsagere hørte også Jesus' røst:

Apostl. G. 9,7 Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen.

Men når historien bliver genfortalt, havde de alligevel ikke hørt røsten.

Apostl. G. 22,9 Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig.

Kommentar: Hørte Paulus' ledsagere Jesus? Eller gjorde de ikke? Selvmodsigelsen er klassisk, og det er bortforklaringerne også.

Kristen bortforklaring #1

Den mest populære bortforklaring er den sædvanlige med, at "ordene betyder noget andet". Når der står, at de ikke hørte røsten, betyder det "i virkeligheden", at de ikke forstod den.

Denne bortforklaring er ret tyndbenet i og med, at der bruges samme ord for at "høre" i begge vers — både på dansk og på græsk. Prøv evt. at tjekke det græske ord "akouo" med konkordansen (klik "Nestle-Aland" nederst for at se de 437 steder, ordet er brugt i Det Nye Testamente).

Næste led i bortforklaringen er så, at ordet "røsten" står i genitiv i det ene vers og akkusativ i det andet vers, hvilket skulle retfærdiggøre, at ordet for "at høre" betyder to forskellige ting.

Kristen bortforklaring #2

John Gill har samme bortforklaring som #1, men han har også en anden, som han synes er endnu bedre: Den stemme, de hører i 9,7, er Paulus, der taler med Jesus. Derimod hører de ikke Jesus' halvdel af samtalen, og derfor kan Paulus sandfærdigt skrive, at de »hørte ikke røsten, der talte til mig« (22,9).(1)

Kristen bortforklaring #3

En tredje bortforklaring er, at i 9,7 er det den guddommeligt inspirerede forfatter, der fortæller, at folk hørte røsten, men i 22,9 er det Paulus, der genfortæller historien, og han kunne jo have taget fejl. Bibelen er stadig sandfærdig og ufejlbarlig, selvom den genfortæller, at Paulus har sagt noget forkert.

Med kristne øjne er dette en uholdbar undskyldning. For det første, fordi Paulus står som forfatter til halvdelen af bøgerne i Det Nye Testamente, og han skulle meget gerne forestille at være guddommeligt inspireret. Hvis ikke man kan stole på Paulus, hvordan kan man så stole på hans epistler?

For det andet skal Apostlenes Gerninger forestille at være skrevet af Lukas, og Lukas får sin autoritet i kraft af at have været Paulus' følgesvend — den eneste, der aldrig svigtede Paulus. Hvis ikke man kan stole på Paulus, så kan man heller ikke stole på Lukas.

Kristen bortforklaring #4

Visse oversættelser retter i den hellige tekst, så Paulus siger det, han "burde" sige. Hans ledsagere hørte stemmen; de forstod den bare ikke:

Apostl. G. 22,9 My companions saw the light, but they did not understand the voice of him who was speaking to me.
(New International Version, NIV)

Apostl. G. 22,9 De mænd, der var med mig, så lyset, men hørte ikke, hvad der blev sagt.
(Bibelen på hverdagsdansk)

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Fodnoter: (1)

John Gill (1697 - 1771). Engelsk baptist. Forfatter af John Gills Exposition of the Entire Bible.

Gill skriver: »hearing a voice, but seeing no man; that is, they heard the voice of Saul, saying, who art thou? and what wilt thou have me to do? but saw nobody that he spoke to, which surprised them; for it is certain they did not hear the voice of Christ, that spake to him«. (fremhævelse i original)

For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.


Mærker: Apostlenes Gerninger, Paulus, Forfalskninger


Op til sektion om Selvmodsigelser