Havde Abraham tro eller gerninger? Havde Abraham tro eller gerninger? Et af kristendommens store spørgsmål er, om man bliver frelst af tro eller gerninger.
|
For Paulus er der ingen tvivl: Man bliver retfærdiggjort af tro, ikke af gerninger. Som argument henviser Paulus bl.a. til historien om Abra[ha]m, der troede så fast på Gud, at han var parat til at halal-slagte sin eneste søn uden at protestere. Paulus citerer bl.a. 1 Mosebog 15,6: Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
Romerne 4,2 Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud.
Romerne 4,3 For hvad siger Skriften? "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed."
Romerne 4,4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste.
Romerne 4,5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed.
Forfatteren af Jakobs Brev er uenig: Abraham blev ikke retfærdiggjort, fordi han troede på Gud, men fordi han udførte en gerning og rent faktisk var i færd at ofre sin egen søn til Gud, da Herrens engel stoppede ham. Og Jakob citerer præcis samme vers som Paulus, 1 Mosebog 15,6, men kommer til den stik modsatte konklusion.
Jakob 2,20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?
Jakob 2,21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?
Jakob 2,22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen.
Jakob 2,23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed," og han blev kaldt Guds ven.
Jakob 2,24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene.
|
Begge forfattere citerer præcis det samme vers i 1 Mosebog, og Jakob adresserer et "tåbeligt menneske", der åbenbart ikke har forstået den rette fortolkning af 1 Mosebog 15,6: »Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?«. Det giver unægtelig indtrykket af, at Jakobs Brev er skrevet med det formål at modsige nogle af Paulus' tilhængere, der har citeret Romerne 4,2-5.
Modsigelsen mellem Paulus og Jakob blev for alvor et problem, da Martin Luther skulle bruge teologisk ammunition mod de katolske afladsbreve. Et afladsbrev er et bevis på, at man har købt en anpart i nogle hellige mænds gode gerninger (lidt i stil med moderne CO2-kvoter).
Luther kunne undergrave Pavens afladshandel ved at citere flittigt fra de steder i Paulus' epistler, hvor Paulus fortæller, at frelse kun kommer gennem tro og ikke gennem gerninger. Hvis ikke frelse kommer gennem gerninger, så kommer den da slet ikke gennem anpartsbeviser i andre folks gerninger.
Det betød, at Luther havde store problemer med Jakobs Brev, der siger det stik modsatte af Paulus: »tro uden gerninger er ufrugtbar« (Jakob 2,20). Andre steder er troen uden gerninger ligefrem død (Jakob 2,17, Jakob 2,26).
Man kan argumentere for, at der ikke er nogen modstrid, men at de to forfattere simpelthen taler forbi hinanden, fordi de hver især misbruger ordene "tro" og "gerninger". Paulus taler om "lovgerninger" såsom omskærelse, faste, sabbatter, højtider og ofringer, mens Jakob taler om at give en hjælpende hånd til værdigt trængende trosbrødre.
Men med kristne øjne er det naturligvis uantageligt, at to guddommeligt inspirerede forfattere taler forbi hinanden, eller at de er uenige med hinanden, eller at de misbruger ordene.
Martin Luther kæmpede med denne modsigelse i mange år. Efter sigende skulle han have bemærket, at han ville give sin doktorhat til den, der kunne forene Jakob og Paulus.
Hans første løsning var at angribe Jakobs Brev: Han kaldte det "en epistel af strå" og placerede brevet bagerst i sin Bibeloversættelse (billedet til venstre).
Martin Luthers anden løsning var at omdefinere begreberne. Som han bl.a. formulerede det: "Vi frelses ikke af gerninger, men hvis der ikke er gerninger, mangler der noget ved vores tro.
Ved således at omdefinere gerninger til "trosgerninger" er der ingen modstrid mellem tro og gerninger. Tro og gerninger betyder simpelthen det samme. Gerninger er ydre manifestationer af vores tro.
Moderne kristne vil pointere, at selvom »tro uden gerninger er død« (Jakob 2,17, Jakob 2,26), siger Bibelen ikke noget imod »tro med gerninger«. Derfor satser man på en frisk blanding af lidt tro og lidt gerninger (og lidt nåde) for at blive frelst.
Mærker: 1 Mosebog, Romerne, Jakobs Brev, GT kontra NT, Paulus