Erobringen af Det Forjættede Land fra øst

Josva vælter Jerikos mure - øst for Jerusalem.

En af de mest kendte historier i Bibelen er den, hvor Josva krydser Jordanfloden og vælter Jerikos mure (billedet til højre). Men hvorfor startede erobringen af Det Forjættede Land østpå ved Jeriko? Når jøderne var flygtet fra slaveriet i Egypten, burde de vel ankomme fra sydvest?

Det er der naturligvis også en forklaring på. Gud var sur på jøderne på grund af historien om kæmperne. Da de nærmede sig byen Horma fra sydsiden i bjerglandet (se Hormas placering på det kristne kort til højre), beordrede Gud dem tilbage til ørkenen: »I morgen skal I bryde op og begive jer ind i ørkenen i retning mod Sivhavet« (4 Mosebog 14,25). Da de overmodige jøder ignorerede Guds udtrykkelige ordre og forsøgte at indtage landet sydfra, led de et forsmædeligt nederlag:

4 Mosebog 14,44 Alligevel var de overmodige nok til at drage højt op i bjerglandet, men hverken Herrens pagts ark eller Moses veg fra lejren.
4 Mosebog 14,45 Og amalekitterne og kana'anæerne, som boede i bjerglandet, drog ned og slog dem og splittede dem, helt til Horma.

Jøderne blev massakrerede ved Horma. Derefter måtte jøderne vente i ørkenen i Kadesh. Som der står i den parallelle fortælling i 5 Mosebog 1,44-46: »Amoritterne […] forfulgte jer som en bisværm og splittede jer i Se'ir, helt til Horma […] I måtte blive boende lang tid i Kadesh«.

Og "lang tid" er ingen overdrivelse. Der gik otteogtredive år, hvor Gud ventede på, at samtlige jøder døde, så kun det næste slægtled kom ind i Det Hellige Land.

Kristent kort. Pilen peger på Horma.

I stedet for at tage den oprindelige vej gennem bjerglandet sendte Gud derefter den nye generation ud på den lange ørkenvandring syd om Det Forjættede Land. Efter denne lange omvej igennem Moabs land kunne Josva krydse Jordan og indtage Jeriko østfra.

Sådan lyder historien, men syv kapitler efter at jøderne var blevet massakrerede, havde de igen angrebet Horma. Denne gang havde Gud bønhørt dem, og denne gang var det jødernes tur til at massakrere befolkningen (eller "lægge band på", som det hedder på bibelsk).

4 Mosebog 21,3 Herren bønhørte israelitterne og gav kana'anæerne i deres magt. Israelitterne lagde band på dem og deres byer, og stedet fik navnet Horma.

Rejsen gennem ørkenen. Bemærk "sløjfen", der lige når op til Horma: I stedet for at indtage det Hellige Land sydfra, tager jøderne tilbage til ørkenen, venter 38-40 år, og tager derefter en stor omvej rundt om landet.
Kortet er fra scriptures.lds.org/da/biblemaps/2.

Denne massakre er i modstrid med hele den overordnede historie:

Gud havde beordret jøderne tilbage til ørkenen, hvor de ventede 38-40 år, inden de gik syd om Det hellige Land. Jøderne vendte aldrig tilbage til Horma, før landet var erobret fra øst (se kortet til venstre).
Hvorfor befinder jøderne sig så alligevel i Horma i 4 Mosebog 21,3?
Hvis jøderne kunne massakrere Horma i 4 Mosebog 21,3, hvorfor indtog de så ikke hele Det Forjættede Land sydfra i stedet for at tage den lange omvej?

4 Mosebog 14,25: - I Slettelandet bor amalekitterne og kana'anæerne. - "I morgen skal I bryde op og begive jer ind i ørkenen i retning mod Sivhavet."

5 Mosebog 1,44: Amoritterne, som boede i bjerglandet dér, rykkede ud imod jer; de forfulgte jer som en bisværm og splittede jer i Se'ir, helt til Horma.
5 Mosebog 1,45: Da vendte I om og græd for Herrens ansigt, men Herren ville ikke høre på jer eller lytte til jer.
5 Mosebog 1,46: I måtte blive boende lang tid i Kadesh, så længe I nu boede der.

Yderligere selvmodsigelser

Mærker: 4 Mosebog, Josva, Udvandringen fra Egypten