Hvaba?? Tomhændet må ingen se mit ansigt Hvaba??

Tomhændet må ingen se mit ansigt.
Vorherre på Lokum

Der er ingen, der har set Gud. Selv Moses måtte nøjes med at se Guds bagdel, for som Gud beredvilligt forklarede: »intet menneske kan se mig og beholde livet«:

2 Mosebog 33,20 Men han sagde: "Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet."

Men andre steder siger Gud, at man skal se hans ansigt. Tre gange om året skal hele landet møde op i Jerusalem, hvor Gud bor i templet for at »se Gud Herrens ansigt«.

Men husk at tage gaver med: »Tomhændet må ingen se mit ansigt«:

2 Mosebog 23,15 Du skal holde de usyrede brøds fest. Syv dage skal du spise usyrede brød ved festen i måneden abib, sådan som jeg har befalet dig, for i den måned drog du ud af Egypten. Tomhændet må ingen se mit ansigt.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 23,17 Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens ansigt.

2 Mosebog 34,20 Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg. Vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. Tomhændet må ingen se mit ansigt.

5 Mosebog 16,16 Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Herren din Guds ansigt på det sted, han udvælger: ved de usyrede brøds fest, ved ugefesten og ved løvhyttefesten. Tomhændet må ingen se Herrens ansigt;

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, Firekildehypotesen