Babylons undergang

Jeremias 51,26 Der skal ikke hentes hjørnesten og grundsten fra dig, du skal blive til evig ørken, siger Herren.
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 51,35 Lad den vold og uret, jeg har lidt, ramme Babylon, skal Zions indbyggere sige; lad mit blod komme over Kaldæas indbyggere, skal Jerusalem sige.
Jeremias 51,36 Derfor siger Herren: Nu fører jeg din sag og skaffer dig hævn. Jeg tørlægger dens flod og udtørrer dens kilder.
Jeremias 51,37 Babylon skal blive til stendynger, bolig for sjakaler, en ødemark, man pifter hånligt ad, et sted, hvor ingen kan bo.

Esajas 14,22 Men jeg vil rejse mig mod dem, siger Hærskarers Herre. Jeg udrydder Babyloniens navn og rest, slægt og efterkommere, siger Herren.
Esajas 14,23 Jeg gør det til en sump, hvor hejrer bor. Jeg fejer det ud med tilintetgørelsens kost, siger Hærskarers Herre.

Esajas 13,19 Babylonien, det herligste kongerige, kaldæernes stolteste pryd, skal det gå, som da Gud ødelagde Sodoma og Gomorra.
Esajas 13,20 Aldrig mere skal nogen bo der, i al evighed skal ingen leve der; araberen rejser ikke sit telt, hyrderne holder ikke hvil.

Jeremias 50,1 Det ord, Herren talte ved profeten Jeremias mod Babylonien, kaldæernes land:
[.. .. ..] [. . .]
Jeremias 50,39 Derfor skal ørkendyr og hyæner bo der, strudse skal slå sig ned. Aldrig mere skal nogen bo der, i al evighed skal ingen leve der.

Efter at Gud havde udtalt disse tre selvmodsigende spådomme, gik der mange hundrede år, uden at nogen af dem gik i opfyldelse. Babylon gik ikke under, men blev tværtimod hovedsæde for Østens Assyriske Kirke. Vi har sågar en epistel skrevet af selveste St. Peter fra den medudvalgte menighed i Babylon:

1 Peter 5,13 Den medudvalgte Menighed i Babylon hilser Eder, saa og Marcus min Søn.
(Dansk oversættelse fra 1897)

500 år efter Peters besøg forsvandt det babyloniske rige omsider, og landet er i dag en del af Persien / Irak. Dette er ikke særligt imponerende. Enhver profeti om undergang vil gå i opfyldelse, bare man venter længe nok (undtagen Damaskus og Tyrus). Babylon eksisterede trods alt i næsten 2.500 år, hvilket er væsentligt længere end de fleste andre byer.

Guds trusler ser ikke ud til at have haft nogen effekt. Det "hedenske" Babylon overlevede Guds forbandelser i Det Gamle og Nye Testamente i mange hundrede år. Først da riget var blevet kristent, og efter at Peter havde besøgt »Den medudvalgte Menighed«, gik riget under.

Desuden er spådommene/truslerne stadig forkerte: Uanset om landet i dag hedder Babylonien eller Persien, er det aldrig sket, at landet blev evig ørken, sump eller evigt mennesketom.

Det påstås, at når Peter skriver "Babylon" er det et hemmeligt kodesprog, og at han "i virkeligheden" mener det syndige Rom.

Dette er en totalt ubegrundet påstand. Det mest oplagte er at antage, at forfatteren mener, hvad han skriver: Nemlig at han er på besøg i den vigtigste menighed i Østens Assyriske Kirke.

I øvrigt ændrer det jo ikke ved, at profetierne var helt i skoven.

I den græske tekst står der hverken "menighed", "kirke" eller "søster". Ordet "medudvalgt" er bare bøjet i hunkøn. Derfor valgte Bibelselskabet i 1992 at ændre oversættelsen, så der ikke længere er en hilsen fra hele menigheden, men fra en enkelt "søster":

1 Peter 5,13 Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Grammatisk set er denne oversættelse også i orden, men den er ikke særlig logisk. Den ville indebære, at der var en enkelt kvinde i menigheden, der var så super-medudvalgt, at alle straks vidste, hvem Peter hentydede til. Og omvendt: At der ikke var andre personer i menigheden, der var medudvalgte nok til, at Peter gad hilse fra dem. Det giver ikke mening, og derfor har Bibelselskabet været nødt til at forfalske "medudvalgt" til "udvalgt".

Uanset om man skriver udvalgt søster eller medudvalgt søster-kirke, kommer man ikke uden om, at Peter skriver fra Babylon, og der er ingen antydning af, at Peter skriver fra en ørken, en sump eller et mennesketomt område.

Babylons undergang

Yderligere selvmodsigelser