I Apostlenes Gerninger flygter Paulus fra de onde jøder i Damaskus i en kurv:
Apost. G. 9,25 Men en nat tog hans disciple og firede ham ned i en kurv og fik ham således gennem bymuren.
Apost. G. 9,26 Da han var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham, da de ikke kunne tro, at han var en discipel.
Som man kan se, rejste man hurtigt i gamle dage. Næppe er Paulus flygtet i kurven, før han er i Jerusalem. Den lange rejse sker på et splitsekund mellem vers 25 og 26. Paulus bliver simpelthen beam'et fra Damaskus over til Jerusalem i bedste Star Trek-stil. Zap! Paulus' flyvende kurv er endnu hurtigere end H. C. Andersen's flyvende kuffert.
Men hvis vi sammenligner med Paulus' egen beskrivelse, så tog rejsen noget længere tid:
Galaterne 1,15 Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede
Galaterne 1,16 at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,
Galaterne 1,17 og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus.
Galaterne 1,18 Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage;
Paulus understreger, at han ikke tog til Jerusalem, men istedet til Arabien, før han vendte tilbage til Damaskus (åbenbart blev han smuglet ind igen i en kurv). Det tog tre år, før han tog til Jerusalem.
Kristne mennesker er parat til at hævde med store, runde øjne, at der ikke er nogen modstrid. Der står jo ikke nogen steder, at der ikke gik tre år og en Arabien-rejse mellem vers 25 og 26.
En yndet bortforklaring er, at papir var vanvittigt dyrt dengang, og at forfatteren af Apostlenes Gerninger ikke "havde råd" til at tilføje et par forklarende ord, såsom "tre år senere, da han var kommet til Jerusalem" eller "efter opholdet i Arabien, da han var kommet til Jerusalem".
Men hvis papir var så forfærdeligt dyrt, hvordan kan det så være, at forfatteren "havde råd" til at fortælle historien om vejen til Damaskus tre gange?
I samme boldgade: Teksten i Apostlenes Gerninger svarer til at sige: "I folkeskolen hadede jeg matematik, men da jeg var blev student, syntes jeg, det var spændende", hvor de tre år i gymnasiet springes over, fordi der ikke skete noget spændende.
Denne (bort)forklaring har dog flere væsentlige huller: Er der virkelig ikke sket noget spændende i de tre første år, efter at Paulus skiftede personlighed, religion, karriere og endda navn? Hvorfor kan den guddommeligt inspirerede forfatter af Apostlenes Gerninger ikke udtrykke sig lidt klarere? Kunne han ikke have skrevet "tre år senere" eller i det mindste "senere"? Hvorfor var apostlene stadig bange for Paulus tre år senere? osv., osv.
Denne bortforklaring — og de fleste andre bortforklaringer — får dødsstødet, da Paulus fortæller historien for tredje gang:
Apost. G. 26,20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og i hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver.
Her efterlader forfatteren af Apostlenes Gerninger ingen plads til smuthuller: Forfatteren hævder, at Paulus tog direkte fra Damaskus til Jerusalem. I strid med Paulus' egne ord om, at han først havde været i Arabien.
Mærker: Apostlenes Gerninger, Galaterne, Paulus