Hvor mødte Abraham første gang Gud? Hvor mødte Abraham første gang Gud? 
|
Ifølge Det Gamle Testamente rejste Abra[ha]m sammen med sin far og sin nevø Lot fra Ur i Kaldæa til Karan.
Der mødte han første gang Gud:
1 Mosebog 11,31 Så tog Tera sin søn Abram, sin sønnesøn Lot, der var søn af Haran, og sin svigerdatter Saraj, sin søn Abrams kone, og sammen forlod de Ur i Kaldæa for at drage til Kana'ans land. De kom til Karan, hvor de slog sig ned.
1 Mosebog 11,32 Tera levede 205 år. Så døde Tera i Karan.
1 Mosebog 12,1 Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig.
Men det samme møde er beskrevet i Stefanus' forsvarstale (billedet til højre), og her får vi klokkeklart at vide, at mødet skete, før han slog sig ned i Karan:
Apostl. G. 7,2 Stefanus svarede: "Brødre og fædre! Hør på mig! Herlighedens Gud viste sig for vor fader Abraham i Mesopotamien, før han slog sig ned i Karan,
Apostl. G. 7,3 og sagde til ham: 'Forlad dit land og din slægt, og drag til det land, jeg vil vise dig.'
Og faktisk var Stefanus ikke helt galt afmarcheret. Andre bøger i Det Gamle Testamente mener også, at de havde mødt hinanden allerede i Ur.
Nehemias 9,7 Du er Gud Herren, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Kaldæa, du gav ham navnet Abraham.
En del oversættelser retter teksten i 1 Mosebog 12,1 til førdatid, »Herren havde sagt«. Så skal man tro, at Gud »havde sagt« det, men at forfatteren bare har glemt at nævne det.
1 Mosebog 12,1 Now the LORD had said unto Abram, Get thee out of thy country, and from thy kindred, and from thy father's house, unto a land that I will shew thee:
(King James Bibel fra 1611)
1 Mosebog 12,1 The Lord had said to Abram, "Go from your country, your people and your father's household to the land I will show you.
(The New International Version, NIV)
1 Mosebog 12,1 Herren havde sagt til Abram: »Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig.
(Bibelen på hverdagsdansk)
En generel og populær bortforklaring af Stefanus' forsvarstale lyder:
Several approaches toward a reconciliation of these conflicts have been attempted, but
one that has been gaining vogue in recent years is an attempt to distinguish between inerrancy of content and inerrancy of record.
This option leaves the divergences in Stephen's speech as admissible errors since inspiration, and its corollary, inerrancy,
need only be posited of the author of Acts and not of Stephen as a character in the narrative.
(Rex A. Koivisto, Stephen's Speech: A Theology Of Errors?, Grace Theological Journal 8.1 (1987), side 101-102)
Med andre ord er det ikke en fejl i Apostlenes Gerninger, hvis forfatteren citerer Stefanus for at have sagt noget forkert. Selvom Bibelen er 100% sand, kan den godt citere folk, der siger noget vrøvl. Selvom Moses' spejdere påstod, de havde set kæmper, jøderne påstod, de aldrig havde været slaver, og selvom Jakob sagde, at Labans far hed Nakor, kan det godt være forkert. Der er jo aldrig nogen, der har påstået, at Moses' spejdere, de onde jøder og Jakob var guddommeligt inspirerede, vel?
Der er jo heller aldrig nogen, der har beskyldt Stefanus for at være guddommeligt inspireret, vel?
Men der er lige præcis, hvad Bibelen påstår: Stefanus var »en mand fuld af tro og Helligånd« (Apostlenes Gerninger 6,5). Da han holdt talen, havde han et »ansigt som en engels ansigt« (Apostlenes Gerninger 6,15), og i dagens anledning var han ekstra fuld af Helligånden: »fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene« (Apostlenes Gerninger 7,55).
Mærker: 1 Mosebog, Nehemias, Apostlenes Gerninger, GT kontra NT, Forfalskninger