En Levit af Judas slægt

Den jødiske rabbi Rashi(1) prøvede en forklaring med, at manden var af Judas stamme, men at hans mor var af Levis stamme.

Denne bortforklaring er meget tynd. For det første står der ingen steder noget om mandens mor; det er en ren påstand. For det andet er der ikke (andre) eksempler på, at man arver stammetilhør efter moderen.

Rashi må have vidst, forklaringen var tynd, for han gik straks videre til den stik modsatte forklaring: Måske var manden vitterlig af Levis stamme, men fordi han dyrkede falske guder i kapitel 17 og 18, begik han Manasses synd, og Manasse var af Judas slægt.

Denne bortforklaringen virker meget rodet(2). Den hænger sammen med, at præsten snart viser sig at være barnebarn af Moses, der er forfalsket til Manasse (hvilket vil sige, at vores unge levit er MEGET gammel).

Jeg nævner mest dette forsøg på bortforklaring for at vise, at der vitterligt er tale om en selvmodsigelse, som kloge folk har kæmpet med i over tusinde år. Bortforklaringen er ikke populær blandt jøder, fordi Dommerbogen ifølge Talmud er skrevet af Samuel, der levede mange hundrede år før Manasse.

Bortforklaringen er endnu værre for de kristne, for Jesus var efterkommer af både Juda og Manasse (Matthæus 1,3-16). Der er ikke så heldigt, hvis Jesus' stamtavle med Judas kongehus er synonymt med afgudsdyrkelse.

Bibelen har to byer ved navn Betlehem, der lå nemlig også en Betlehem i stammen Zebulons område (Josva 19,15-16).

Så måske var det vigtigt for forfatteren at gentage, at den by, han skriver om, var »Betlehem i Juda«, og måske refererer ordene »af Judas slægt« til byen og ikke til manden. Manden var altså kun levit, og havde intet med Judas slægt at gøre.

En stik modsat forklaring er, at han alligevel ikke var levit, men at hans navn var Levi.

Denne bortforklaring falder, fordi man ikke brugte stammenavnene som personnavne på dette tidspnkt i Israels historie. Det begyndte man først på mange hundrede år senere, da jøderne vendte tilbage fra eksilet i Babylon(3). Desuden fremgår det af historien, at ejeren af templet var glad for at have fået ansat en levit.

Dommer 17,13 Og Mika sagde: "Nu ved jeg, at Herren vil vise mig godhed, for jeg har fået en levit til præst."

The Cambridge Bible for Schools and Colleges mener, at manden var af stammen Juda, men at han arbejdede som præst/levit:

How could the young man have belonged to the family of Judah and at the same time have been a Levite? (a) Wellhausen and Moore think that at this period Levite was the designation not of a tribe, but of a priestly caste open to any one. The young man is described as a Judaean by birth and a Levite by profession; for 'in early times it was not the pedigree, but the art, that was the essential thing' (Moore). The old tribe of Levi had been broken up (see Genesis 34; Gen_49:5-7); the scattered members of it followed the priestly calling; out of this nucleus a priestly 'tribe' of Levi was created by a genealogical fiction.
(The Cambridge Bible for Schools and Colleges)

Forfatteren hævder, at dengang var det "ikke afstamningen men dygtigheden ("not the pedigree, but the art"), der var afgørende. Dette er noget vås i forhold til Bibelens kronik, eftersom denne historie kommer langt, langt efter, at Gud har indgået sin evige pagt med Arons slægt og Levis sønner.

Desuden viser det sig i næste kapitel, at manden rent faktisk ikke er af Judas stamme, men levit, eftersom han er barnebarn af Moses.

Når alt andet svigter, kan man fuske med oversættelsen. En del moderne oversættelser fjerner detaljen med, at manden var fra Judas stamme. F.eks. NET Bible:

Dommer 17,7 There was a young man from Bethlehem in Judah. He was a Levite who had been temporarily residing among the tribe of Judah.
(NET Bible)

Det pudsige er, at NET Bible i en fodnote fortæller, hvad der rent faktisk står i den hebraiske tekst. Her står der tydeligt, at han var levit fra Judas stamme::

Heb "There was a young man from Bethlehem of Judah, from the tribe of Judah, and he was a Levite, and he was temporarily residing there."
(Oversætterens fodnote i NET Bible)

Det er i øvrigt en skæg tanke, at Jesus også er fra Betlehem, af Judas slægt, og alligevel kaldes han konstant ypperstepræst i Brevet til Hebræerne.