Hvornår blev Jesus forvandlet?

Med kristne øjne er dette muligvis den selvmodsigelse, der er nemmest at bortforklare af dem alle. Men det er ligesom med selvmodsigelsen om tømreren og tømrersønnen: Man glemmer, at Matthæus og Lukas har skrevet af efter Markusevangeliet. Det vil sige, at enhver forskel imellem disse historier er en bevidst ændring.

Markus' mening med de seks dage er formentlig at trække en parallel til dengang Moses steg op på bjerget. Moses gik op med tre betroede venner (2 Mosebog 24,9), ligesom Jesus går op med Peter, Jakob og Johannes. Moses gik op på bjerget efter seks dage og hørte Guds stemme inde i en sky (2 Mosebog 24,16-18). Da han kom ned igen, skinnede hans ansigt (2 Mosebog 34,29-30). Han var "forvandlet".

Matthæus kan åbenbart også se parallellerne til Moses, så han forbedrer Markus' historie. I dette evangelium skinner Jesus' ansigt (og altså ikke kun hans tøj): »hans ansigt lyste som solen« (Matthæus 17,2), ligesom Moses' ansigt skinnede.

Lukas tilføjer også en oplysning: Oppe på bjerget taler Moses, Elias og Jesus: »om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem« (Lukas 9,30-31). Det græske ord for "udgang" er "exodos" — det samme som den græske titel på 2 Mosebog. Lukas ser altså også en forbindelse mellem Jesus' forklarelse og historien om Moses i 2 Mosebog.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Lukas ødelægger denne forbindelse ved at ændre "seks dage" til "otte dage". Det kunne være spændende at vide, hvad Lukas havde i tankerne; måske ville han drage en parallel til Jesus' genopstandelse den første dag i den nye uge? Vi kommer i al fald ikke en forklaring nærmere ved bevidstløst at bortforklare selvmodsigelsen.

• Man kan påstå, at Lukas regner med delvise dage (altså ligesom de godt prøvede bortforklaringer med at Jesus opstod på tredjedagen).

• Eller man kan påstå, at Lukas tæller dagene i begge ender med.

• Eller man kan pointere, at Lukas skriver »Omtrent otte dage«, hvilket næsten er det samme som seks.

• Eller man kan påstå, at Jesus holdt to taler (ligesom han også holdt to bjergprædikener), og at Lukas tæller otte dage i forhold til den første tale.

Men hvorfor er alle tre forfattere ivrige efter at fortælle os, hvor mange dage der er gået i forhold til en ikke nærmere defineret episode, mens de er tavse om, hvor og hvornår dette storslåede mirakel fandt sted?

Man kan vende logikken om: Når evangelisterne modsiger hinanden, beviser det netop, at de ikke skriver af efter hinanden, men at de tværtimod uafhængigt af hinanden har nedskrevet hver sin oplevelse.

Men det giver ikke mening at påstå, at de skriver uafhængigt af hinanden. Hvorfor skulle de så alle tre vælge at fortælle, at der går seks eller otte dage fra talen til Jesus' forvandling? Som læser aner man ikke, hvad år og hvad tid historien foregår, eller hvilket bjerg Jesus går op på. Hvorfor vælger alle tre forfattere at fortælle, hvor mange dage der går lige i dette ene tilfælde, når vi alligevel ikke aner, hvornår talen blev holdt?

Hvis de skriver uafhængigt, hvorfor er der så ikke bare én af dem, der gider at informere os om, hvad år det skete, eller hvilket bjerg der var tale om?

Et bud på en forklaring er, at pege på Jesus' profeti i det forrige vers: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige (Markus 9,1).

Måske mente Jesus helt bogstaveligt, at »Nogle af dem, der står her« — nemlig Peter, Jakob og Johannes — skulle opleve hans forvandling på bjerget »Seks dage efter«?

På den måde danner de »seks dage efter« en tidsmæssig forbindelse mellem profetien og dens opfyldelse i de næste vers.

Det forklarer, hvorfor vi skal høre, at der er gået seks/otte dage, men det forklarer slet ikke, hvorfor Lukas har rettet teksten fra seks til otte dage,