Hvaba?? Hvornår blev Jesus forvandlet? Hvaba??

I midten: Jesus bliver forvandlet "seks dage efter".
Moses og Elias opstår

De tre synoptiske evangelier lader Jesus holde en tale, og seks dage senere bliver han "forvandlet":

Markus 9,2 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem,

Matthæus er enig, men derimod påstår Lukas, at det var otte dage senere:

Lukas 9,28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede.

Kristen bortforklaring #1
Med kristne øjne er dette muligvis den selvmodsigelse, der er nemmest at bortforklare af dem alle. Man kan påstå, at Lukas regner med delvise dage (altså ligesom de godt prøvede bortforklaringer med Jesus, der opstår på tredjedagen). Eller man kan påstå, at Lukas tæller dagene i begge ender med. Eller man kan pointere, at Lukas skriver »Omtrent otte dage«, hvilket næsten er det samme som seks. Eller man kan påstå, at Jesus holdt to taler, og at Lukas tæller otte dage i forhold til den første tale.

Men det er ligesom med selvmodsigelsen om tømreren og tømrersønnen: Man glemmer, at Matthæus og Lukas har skrevet af efter Markusevangeliet. Det vil sige, at enhver forskel imellem disse historier er en bevidst ændring.

Markus' mening med de seks dage er formentlig at trække en parallel til dengang Moses steg op på bjerget. Moses gik op med tre betroede venner (2 Mosebog 24,9), ligesom Jesus går op med Peter, Jakob og Johannes. Moses gik op på bjerget efter seks dage og hørte Guds stemme inde i en sky (2 Mosebog 24,16-18). Da han kom ned igen, skinnede hans ansigt (2 Mosebog 34,29-30). Han var "forvandlet".

Matthæus kan åbenbart også se parallellerne til Moses, så han forbedrer Markus' historie. I dette evangelium skinner Jesus' ansigt (og altså ikke kun hans tøj): »hans ansigt lyste som solen« (Matthæus 17,2), ligesom Moses' ansigt skinnede.

Lukas tilføjer også en oplysning: Oppe på bjerget taler Moses, Elias og Jesus: »om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem« (Lukas 9,30-31). Det græske ord for "udgang" er "exodos" — det samme som den græske titel på 2 Mosebog. Lukas ser altså også en forbindelse mellem Jesus' forklarelse og historien om Moses i 2 Mosebog.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Lukas ødelægger denne forbindelse ved at ændre "seks dage" til "otte dage". Det kunne være spændende at vide, hvad Lukas havde i tankerne; måske ville han drage en parallel til Jesus' genopstandelse den første dag i den nye uge? Vi kommer i al fald ikke en forklaring nærmere ved bevidstløst at bortforklare selvmodsigelsen.

Kristen bortforklaring #2

Man kan vende logikken om: Når evangelisterne modsiger hinanden, beviser det netop, at de ikke skriver af efter hinanden, men at de tværtimod uafhængigt af hinanden har nedskrevet hver sin oplevelse.

Men det giver ikke mening at påstå, at de skriver uafhængigt af hinanden. Hvorfor skulle de så alle tre vælge at fortælle, at der går seks eller otte dage fra talen til Jesus' forvandling? Som læser aner man ikke, hvad år og hvad tid historien foregår, eller hvilket bjerg Jesus går op på. Hvorfor vælger alle tre forfattere at fortælle, hvor mange dage der går lige i dette ene tilfælde, når vi alligevel ikke aner, hvornår talen blev holdt?

Hvis de skriver uafhængigt, hvorfor er der så ikke bare én af dem, der gider at informere os om, hvad år det skete, eller hvilket bjerg der var tale om?

Kristen bortforklaring #3

Et bud på en forklaring er, at pege på Jesus' profeti i det forrige vers: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige (Markus 9,1).

Måske mente Jesus helt bogstaveligt, at »Nogle af dem, der står her« — nemlig Peter, Jakob og Johannes — skulle opleve hans forvandling på bjerget »Seks dage efter«?

På den måde danner de »seks dage efter« en tidsmæssig forbindelse mellem profetien og dens opfyldelse i de næste vers.

Det forklarer, hvorfor vi skal høre, at der er gået seks/otte dage, men det forklarer slet ikke, hvorfor Lukas har rettet teksten fra seks til otte dage,

2 Mosebog 24,9: Moses gik op sammen med Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af Israels ældste,
2 Mosebog 24,16: og Herrens herlighed tog bolig på Sinajs bjerg. I seks dage dækkede skyen bjerget, og på den syvende dag kaldte han på Moses inde fra skyen.
[. . .]
2 Mosebog 24,18: Men Moses gik ind i skyen og op på bjerget, og han blev på bjerget i fyrre dage og fyrre nætter.
2 Mosebog 34,29: Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham;
2 Mosebog 34,30: men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær.
Matthæus 17,2: Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Lukas 9,30: Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias,
Lukas 9,31: der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem.

Yderligere selvmodsigelser

Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, De synoptiske evangelier

Bibelen → Selvmodsigelser → 402. Forklarelsen på bjerget