![]() |
De tre synoptiske evangelier lader Jesus holde en tale, og seks dage senere bliver han "forvandlet":
Markus 9,2 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem,
Matthæus er enig, men derimod påstår Lukas, at det var otte dage senere:
Lukas 9,28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede.
Men det er ligesom med selvmodsigelsen om tømreren og tømrersønnen: Man glemmer, at Matthæus og Lukas har skrevet af efter Markusevangeliet. Det vil sige, at enhver forskel imellem disse historier er en bevidst ændring.
Det giver ikke mening at påstå, at Markus, Matthæus og Lukas skriver uafhængigt af hinanden. Hvorfor skulle de så alle tre vælge at fortælle, at der går seks eller otte dage fra talen til Jesus' forvandling? Som læser aner man ikke, hvad år og hvad tid historien foregår, eller hvilket bjerg Jesus går op på. Hvorfor vælger alle tre forfattere at fortælle, hvor mange dage der går lige i dette ene tilfælde, når vi alligevel ikke aner, hvornår talen blev holdt? Var det ikke mere relevant hvis bare en af forfatterne informerede os om, hvad år det skete, eller hvilket bjerg der er tale om?
Markus' mening med de seks dage er formentlig at trække en parallel til dengang Moses steg op på bjerget. Moses gik op med tre betroede venner (2 Mosebog 24,9), ligesom Jesus går op med Peter, Jakob og Johannes. Moses gik op på bjerget efter seks dage og hørte Guds stemme inde i en sky (2 Mosebog 24,16-18). Da han kom ned igen, skinnede hans ansigt (2 Mosebog 34,29-30). Han var "forvandlet".
Matthæus kan åbenbart også se parallellerne til Moses, så han forbedrer Markus' historie. I dette evangelium skinner Jesus' ansigt (og altså ikke kun hans tøj): »hans ansigt lyste som solen« (Matthæus 17,2), ligesom Moses' ansigt skinnede.
Lukas tilføjer også en oplysning: Oppe på bjerget taler Moses, Elias og Jesus: »om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem« (Lukas 9,30-31). Det græske ord for "udgang" er "exodos" — det samme som den græske titel på 2 Mosebog. Lukas ser altså også en forbindelse mellem Jesus' forklarelse og historien om Moses i 2 Mosebog.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Lukas ødelægger denne forbindelse ved at ændre "seks dage" til "otte dage". Det kunne være spændende at vide, hvad Lukas havde i tankerne; måske ville han drage en parallel til Jesus' genopstandelse den første dag i den nye uge? Vi kommer i al fald ikke en forklaring nærmere ved bevidstløst at bortforklare selvmodsigelsen.
Et bud på en forklaring er, at Jesus' ord i det forrige vers (Markus 9,1) var en profeti: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.
Måske mente Jesus helt bogstaveligt, at »Nogle af dem, der står her« — nemlig Peter, Jakob og Johannes — skulle opleve hans forvandling på bjerget »Seks dage efter«?
På den måde danner de »seks dage efter« en tidsmæssig forbindelse mellem profetien og dens opfyldelse i de næste vers.
Men det forklarer slet ikke, hvorfor Lukas har rettet teksten fra seks til otte dage,
Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, De synoptiske evangelier