Hvaba?? Hvem dræbte Goliat fra Gat? Hvaba??

Efter at Goliat var død for anden gang ud af tre.
Goliats hoved

Ethvert skolebarn ved, at David slog Goliat ihjel

1 Samuel 17,50 Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd.
1 Samuel 17,51 Så løb David hen og stillede sig ved siden af filisteren, tog hans sværd, trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet; derpå huggede han hovedet af ham. Da filistrene så, at deres helt var død, flygtede de.

Man må sige, at David var grundig: Først slog han ham ihjel, så gav han ham dødsstødet, og derpå huggede han hovedet af ham.

Ikke desto mindre var Goliat i live 20 år senere, og denne gang blev han dræbt af Elkanan:

2 Samuel 21,19 Der blev igen krig i Gob med filistrene. Elkanan, der var søn af Jair fra Betlehem, dræbte gatitten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom.

2 Samuel 21,19. "the brother of" står med speciel skrift
Goliats bror

Kristne bortforklaringer
Den nemmeste bortforklaring er at ændre teksten til "Goliats bror". Det gjorde man i den klassiske King James Bibel fra 1611, men man skrev trods alt "the brother of" med anderledes skrift for at vise, at ordene ikke står i den hebraiske originaltekst (billedet til venstre). I online-udgaven står ordene i kursiv.

Det var i øvrigt den samme løsning, forfatteren af 1 Krønikebog valgte. De to Krønikebøger er en genfortælling af de to Samuelsbøger og de to Kongebøger, men når historien om Goliats tredje død genfortælles, er Goliat erstattet af en til lejligheden opfundet bror, Lakmi:

1 Krønike 20,5 Der blev igen krig med filistrene. Elkanan, Jairs søn, dræbte Lakmi, bror til gatitten Goliat, hvis spydstage var som en væverbom.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 1 og 2 Samuelsbog, 1 og 2 Krønikebog, Forfalskninger