Er Judas apostel?

Ifølge Apostlenes Gerninger valgte de elleve apostle en afløser for Judas ved simpel lodtrækning:

Apostl. G. 1,20 For i Salmernes Bog står der skrevet: Hans bolig skal blive øde, ingen skal bo i den, og: En anden skal overtage hans embede.
Apostl. G. 1,21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os,
Apostl. G. 1,22 lige fra Johannes' dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os - en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse."
[.. .. ..] [. . .]
Apostl. G. 1,26 Så kastede de lod mellem dem, og loddet faldt på Matthias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

Den første selvmodsigelse står allerede i citatet foroven: Apostlene havde selv stillet nogle krav op inden lodtrækningen: En apostel skulle være en, »som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os lige fra Johannes' dåb […]«. Hvordan kunne de så vælge Matthias? Der er ingen af evangelierne, der kender noget til Matthias, og han omtales kun i episoden foroven.

Judas opfyldte deres krav til punkt og prikke, mens Matthias glimrer ved sit fravær i resten af Bibelen. Judas var udnævnt personligt af Jesus. Hvordan kan de andre apostle så vælge en ny ved "at kaste lod"?

I Johannesevangeliet véd Jesus lige fra starten af, at Judas vil forråde ham: Jesus har udpeget Judas til apostel vel vidende, at han var en djævel.

Johannes 6,64 Men der er nogle af jer, som ikke tror." For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham.
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 6,70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?"
Johannes 6,71 Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; for det var ham, der skulle forråde ham, og han var en af de tolv.

Hvis Jesus hele tiden har vidst, at Judas ville forråde om, hvorfor skulle han så fyre ham, når det sker?

Johannes 13,27 Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: "Hvad du gør, gør det snart."

Satan farer i Judas midt under maden for næsen af Jesus og alle disciplene, og Jesus siger til "ham": »Hvad du gør, gør det snart«. Uanset om "ham" refererer til Judas eller Satan, er det tydeligt, at det hele sker efter en eller anden guddommelig plan. Ellers ville det være verdens letteste sag for Guds søn at foretage en djævleuddrivelse og få Judas renset. Faktisk er evangelierne spækkede med djævleuddrivelser.

Johannes 18,9 For sådan skulle det ord, han havde sagt, gå i opfyldelse: "Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen."

I Markusevangeliet fortæller Jesus sine 12 disciple, at de alle vil svigte ham, men bagefter skal de mødes i Galilæa:

Markus 14,27 Og Jesus sagde til dem: "I vil alle svigte, for der står skrevet: 'Jeg vil slå hyrden ned, så fårene spredes.'
Markus 14,28 Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa."

Han siger ikke, at nogen vil svigte mere end andre, og han siger ikke, at han kun vil møde nogle af disciplene i Galilæa. Der står ikke "nogle af jer", men "jer".

Hvis man endelig skal udnævne en discipel, der svigtede mere end de andre, må det være Peter, der fornægtede Jesus tre gange. En meget bogstavelig læsning antyder, at Peter ikke længere blev regnet som en af hans disciple:

Markus 16,7 Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det."

Peter nævnes adskilt fra "hans disciple". Derimod er der ingen antydning af, at Judas ikke længere er medlem af flokken.

Matthæus 19,28 Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.

Dette løfte gives til alle tolv inklusive Judas: »I, som har fulgt mig«. Det havde Judas, hvorimod den nye apostel, Matthias, som sagt er ukendt i resten af Bibelen.

Der er selvfølgelig det tekniske problem, at Judas dør i dette evangelium, men den slags petitesser betyder ikke noget for Jesus' løfte. Jesus lovede, at det skulle ske »Ved verdens genfødelse«, og til den tid er alle de andre disciple også døde (og genopstandne).

Hvis vi kigger i Paulus' epistle, ægte som uægte, er der ingen antydning af, at nogen af De Tolv skulle have været ekskluderet. Der var ellers lige præcis den slags fejl hos modstanderne i Jerusalem, Paulus ville have elsket af dvæle ved.

Tværtimod fortæller Paulus, at den genopstandne Jesus viste sig for alle tolv. Judas var altså ikke død,

Åbenbaringen 21,14 Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

Man må formode, at disse tolv er dem, som Jesus selv har udpeget, og ikke det mylder af disciple og apostle, der dukker op i historien og forsvinder igen.

Med hensyn til, at Matthias bliver udnævnt til apostel, selvom han overhovedet ikke opfylder de krav, der bliver stillet i samme åndedrag, vil en kristen vende argumentet om: Når Matthias bliver udnævnt til apostel, så er det i sig selv et bevis på, at han må have været med i flokken fra starten af.

Alle fire evangelier har bare "glemt" at nævne det.

Med hensyn til, at Jesus viser sig for "de tolv", selvom Judas var død, henvises til: Døde Judas overhovedet?

Er Judas stadig apostel?

Yderligere Selvmodsigelser