Hvaba?? Arons Sønner eller Levis Stamme? Hvaba??

Aron svigter Gud og laver et afgudsbillede. Derefter er det op til levitterne at dræbe de formastelige.
Lego: Aron og guldkalven

Hvem skal lede templet, udføre alle ofringerne og modtage gaver fra hele folket? Er det Arons sønner? Eller Levis stamme, levitterne?

Emnet interesserer næppe en mors sjæl nu til dags, og spørgsmålet er rimeligt hypotetisk, eftersom templet blev revet ned for knap 2.000 år siden. Ikke desto mindre er det en massiv selvmodsigelse, der gennemsyrer store dele af Bibelen, og som afslører, at Bibelen er skrevet af forskellige mennesker med meget forskellige agendaer.

Når man læser om Moses' magiske fødsel med rejsen på Nilen i en sivkurv, er der ingen antydning af, at han har hverken bror eller søster. Men i kapitel 4 spørger Gud uventet Moses: »Er levitten Aron ikke din bror?« (2 Mosebog 4,14).

I denne episode, der er skrevet af en forfatter, vi kan kalde "E", er Moses og Aron kun "levitiske brødre", d.v.s. medlem af stammen Levi. Men derefter følger en masse materiale skrevet af en forfatter, vi kan kalde "P", hvor Aron viser sig at være Moses' storebror. Som storebror er han vigtigere end Moses, og han presser ofte Moses ud af historien. Stamtavlen i kapitel 6 følger ikke Moses' slægt, men Arons.

I kapitel 28 skriver P-forfatteren om udnævnelsen af de allerførste præster, nemlig Aron og hans sønner: »en eviggyldig ordning for ham og hans efterkommere« (P-forfatteren er vild med "eviggyldige ordninger").

2 Mosebog 28,1 Lad din bror Aron og hans sønner træde frem for dig ud af israelitternes midte for at gøre præstetjeneste for mig, Aron og hans sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 28,43 Aron og hans sønner skal have dem på, når de går ind i Åbenbaringsteltet, eller når de kommer nær til alteret for at gøre tjeneste i helligdommen, så de ikke pådrager sig skyld og dør. Dette skal være en eviggyldig ordning for ham og hans efterkommere.

Fire kapitler senere tager E-forfatteren over igen og fortæller en af de mest bizarre episoder i Bibelen: Moses er gået op på bjerget for at modtage De Ti Bud, og næppe har Moses vendt ryggen til sin bror, før han laver et afgudsbillede: guldkalven (billedet til højre). Da Moses kommer ned igen, er det levitterne, der får opgaven med at rydde op efter Arons forbrydelse. Moses, verdens mest sagtmodige mand, beordrer levitterne til at dræbe 3.000 brødre, venner og naboer i Guds navn:

2 Mosebog 32,25 Da Moses så, hvor løssluppent folket var, fordi Aron havde sluppet tøjlerne, til skadefryd for dets fjender,
2 Mosebog 32,26 stillede han sig i lejrporten og sagde: "Kom over til mig, I, der er på Herrens side!" Og alle levitterne samlede sig hos ham.
2 Mosebog 32,27 Han sagde til dem: "Dette siger Herren, Israels Gud: Spænd hver især jeres sværd om lænden, og gå lejren rundt fra den ene port til den anden, og slå både broder, ven og nabo ihjel."
2 Mosebog 32,28 Levitterne gjorde, som Moses sagde, og der faldt den dag hen ved tre tusind mand af folket.

Men efter E-forfatterens angreb på Arons ære, og efter at levitterne for en kort stund har spillet rollen som Troens Sande Forsvarere, tager "P" over igen, og Aron og hans sønner er stadig præster — »evig præstetjeneste, slægt efter slægt« — som om affæren med guldkalven aldrig var sket.

2 Mosebog 40,12 Så skal du lade Aron og hans sønner træde frem ved indgangen til Åbenbaringsteltet og vaske dem med vand.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 40,15 og du skal salve dem, sådan som du salvede deres far, så de kan gøre præstetjeneste for mig. Det skal ske, for at de ved deres salvning kan få en evig præstetjeneste, slægt efter slægt.

Tredje Mosebog er næsten 100% skrevet af "P" og er på Arons sønners side. Her er blot et enkelt eksempel:

3 Mosebog 1,5 Dernæst skal han slagte tyrekalven for Herrens ansigt, og præsterne, Arons sønner, skal bringe blodet hen og stænke det hele vejen rundt på alteret, som står ved indgangen til Åbenbaringsteltet.

Tredje Mosebog hedder "Leviticus" på engelsk, men det må siges at være falsk varebetegnelse. Den eneste gang levitterne omtales i denne bog er i forbindelse med specielle regler for salg af deres boliger (i og med at Levis stamme ikke har noget territorium). Hele 3. Mosebog er en lang opremsning af Arons sønners pligter og privilegier.

Fjerde Mosebog fortsætter med at promovere Arons afkom, men ikke bare det: Nu bliver levitterne beordrede til at være tjenere for Arons sønner:

4 Mosebog 3,1 Dette er Arons og Moses' slægt, dengang Herren talte til Moses på Sinajs bjerg.
4 Mosebog 3,2 Dette er navnene på Arons sønner: Nadab, den førstefødte, Abihu, Eleazar og Itamar.
4 Mosebog 3,3 Det var navnene på Arons sønner, de salvede præster, som blev indsat til at gøre præstetjeneste.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 3,5 Herren talte til Moses og sagde:
4 Mosebog 3,6 "Lad Levis stamme træde frem, og fremstil dem for præsten Aron; de skal være i hans tjeneste.

Nogle levitter protesterer og vil også have lov til at ofre til Gud. De får en grum skæbne:

4 Mosebog 16,8 Moses sagde til Kora: "Hør nu, levitter!
4 Mosebog 16,9 Kan det ikke være nok, at Israels Gud har givet jer en særstilling i Israels menighed og ladet jer træde frem for at udføre arbejdet i Herrens bolig og forrette tjeneste for menigheden?
4 Mosebog 16,10 Han har ladet dig og dine brødre levitterne træde frem for sig, og nu forlanger I også præstetjenesten!
4 Mosebog 16,11 Du og hele denne flok har i sandhed rottet jer sammen mod Herren; hvad er Aron, siden I giver ondt af jer mod ham?"
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 16,31 Så snart han havde sagt disse ord, revnede jorden under dem.
4 Mosebog 16,32 Jorden åbnede sit gab og slugte dem sammen med deres familier og alle de mennesker, der hørte til Kora, og alle deres ejendele.

Efter dette mislykkede oprør, er levitterne igen tjenere for Arons sønner, »en eviggyldig rettighed«:

4 Mosebog 18,1 Da sagde Herren til Aron: "Du og dine sønner skal sammen med dit fædrenehus have ansvaret for helligdommen, og du skal sammen med dine sønner have ansvaret for jeres præstetjeneste.
4 Mosebog 18,2 Du skal også lade dine brødre, Levis stamme, din fædrenestamme, træde frem sammen med dig; de skal være tilknyttet dig og hjælpe dig, når du sammen med dine sønner opholder dig foran Vidnesbyrdets telt.
4 Mosebog 18,3 De skal varetage vagttjenesten for dig i hele teltet, men de må ikke komme de hellige genstande og alteret nær; ellers dør både de og I.
[.. .. ..] [. . .]
4 Mosebog 18,6 Nu har jeg ud af israelitternes midte udtaget jeres brødre, levitterne, som gave til jer; de er overgivet til Herren for at udføre arbejdet i Åbenbaringsteltet.
4 Mosebog 18,7 Men du og dine sønner skal forrette jeres præstetjeneste i alt, hvad der har med alteret at gøre og med det, der er inde bag forhænget; I skal udføre selve tjenesten. Jeg giver jer præstetjenesten som gave; men den uindviede, der kommer nær, skal lide døden!"
4 Mosebog 18,8 Herren sagde til Aron: "Nu overdrager jeg dig opsynet med alle de helliggaver, israelitterne bringer som afgift til mig. Jeg giver dem til dig og dine sønner som jeres andel, en eviggyldig rettighed.

Men når så vi kommer til Femte Mosebog, er billedet stik modsat. Femte Mosebog er skrevet af endnu en forfatter, som vi kan kalde "D". Noget kunne tyde på, at "D" selv var levit, for i 5 Mosebog er det levitter, og kun levitter, der udfører præstegerning:

5 Mosebog 18,1 Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have tildelt arvelod sådan som det øvrige Israel. Herrens ofre er deres lod, det skal de leve af.
5 Mosebog 18,2 Levi har ingen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans lod, sådan som han har lovet ham.
5 Mosebog 18,3 Dette har præsterne krav på at få af folket, når de bringer slagtoffer, hvad enten det er okse eller får: Præsten skal have boven og kæberne og kallunet.
5 Mosebog 18,4 Du skal give ham førstegrøden af dit korn, din vin og din olie og det første af den uld, du klipper af dine får.
5 Mosebog 18,5 For ham har Herren din Gud udvalgt af alle dine stammer til at forrette tjeneste i Herrens navn, ham og hans sønner, alle dage.
5 Mosebog 18,6 Når en levit fra en af dine byer, hvor som helst i Israel han har slået sig ned, kommer til det sted, Herren udvælger, må han komme, så tit han vil,
5 Mosebog 18,7 og gøre tjeneste i Herren sin Guds navn, ganske som sine levitiske brødre, der forretter tjeneste dér for Herrens ansigt.
5 Mosebog 18,8 De skal have lige så meget at leve af, uanset hvad de måtte have tjent ved salg af fædrene jord.

Den eneste omtale af Aron i Femte Mosebog er en kort hentydning til den pinlige historie med Guldkalven (5 Mosebog 9,20) og en endnu kortere hentydning til Arons død. Ikke et ord om hans sønner. Præsterne bliver først udtaget efter Arons død, så Aron er aldrig kandidat til præstetitlen.

Denne rivalisering mellem Arons sønner og levitterne stopper dog ikke med Mosebøgerne.

Hvis man synes, at historien om guldkalven er bizar, bliver det ikke bedre af, at Kong Jeroboam gjorde præcis det samme mange hundrede år senere. Han lod to guldkalve fremstille, og ikke nok med det: Hans ord til folket: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten!« er præcis de samme som Arons ord i 2 Mosebog 32,4.

1 Kongebog 12,28 Kongen holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld. Derpå sagde han: "Nu har I længe nok draget op til Jerusalem! Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten!"
[.. .. ..] [. . .]
1 Kongebog 12,31 Han byggede offerhøjstempler, og af folket selv udpegede han præster, som ikke var levitter.

I historien i 2 Mosebog var levitterne heltene, der sonede Arons forbrydelse (ved at dræbe 3.000 brødre, venner og naboer). I Kong Jeroboams tilfælde var det en del af hans forbrydelse, at han »udpegede […] præster, som ikke var levitter«.

Endnu mærkeligere bliver det med profeten Ezekiel. Her bliver den grå hob af levitter beskyldt for, at det var dem, og altså ikke Aron, der havde forledt Israel og dyrket "møgguder". De bliver derfor degraderet til simpel tjeneste, mens den fine (og indbringende) præstetjeneste tages fra dem og gives til en enkelt gren af stammen Levi — denne gang dog ikke Arons sønner, men Sadoks sønner: sadokiderne

Ezekiel 44,10 Levitterne derimod, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, dengang de forvildede sig bort fra mig og fulgte deres møgguder, de skal bære deres straf.
Ezekiel 44,11 I min helligdom skal de have vagttjenesten ved templets porte, og de skal gøre tjeneste i templet; de skal slagte brændofferdyret og slagtofferdyret for folket og forrette tjenesten for dem.
Ezekiel 44,12 De gjorde tjeneste for dem foran deres møgguder, så de blev årsag til skyld i Israels hus; derfor løftede jeg min hånd imod dem, siger Gud Herren. De skal bære deres straf.
Ezekiel 44,13 De må ikke træde frem for mig og gøre præstetjeneste og ikke nærme sig nogen af mine hellige offergaver, de højhellige offergaver; men de skal bære deres skændsel og de afskyelige handlinger, de har begået.
Ezekiel 44,14 Jeg sætter dem til at varetage tjenesten i templet med det arbejde, der hører til, og med alt, hvad der skal gøres dér.
Ezekiel 44,15 Men de levitpræster, sadokiderne, som varetog tjenesten i min helligdom, dengang israelitterne forvildede sig bort fra mig, de må komme nær til mig og gøre tjeneste for mig, og de skal træde frem for mig og bringe mig fedt og blod, siger Gud Herren.
Ezekiel 44,16 De skal komme i min helligdom, de må komme nær til mit bord og gøre tjeneste for mig; de skal varetage tjenesten for mig.

Så hvem står med magten i templet? Arons sønner eller alle levitterne? Hvem indgik Gud sin evige pagt med?

5 Mosebog 9,20: Også Aron blev Herren så vred på, at han ville tilintetgøre ham; men jeg bad dengang for Aron.
2 Mosebog 32,4: han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: "Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten."
2 Mosebog 4,14: Da flammede Herrens vrede op mod Moses, og han sagde: "Er levitten Aron ikke din bror? Jeg ved, at han kan tale. Han er netop på vej ud for at møde dig, og han vil glæde sig af hjertet, når han ser dig.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 3 Mosebog, 4 Mosebog, 5 Mosebog, 1 og 2 Kongebog, Ezekiel, Firekildehypotesen, Stamtavler


Op til sektion om Selvmodsigelser