Hvaba?? Har Jesus adgang til Herrens forsamling? Hvaba??

Ruth har sin egen bog i Bibelen.
Ruth og No'omi

Bibelen afskyr folk af blandede racer og især moabitter. Gud kan simpelthen ikke snuppe moabitter. Selv i tiende slægtled har moabitter ikke "adgang til Herrens forsamling":

5 Mosebog 23,3 Ingen, der er født i blandet ægteskab, har adgang til Herrens forsamling. Selv hans efterkommere i tiende slægtled får ikke adgang til Herrens forsamling.
5 Mosebog 23,4 Ingen ammonit eller moabit har adgang til Herrens forsamling. Selv deres efterkommere i tiende slægtled får aldrig adgang til Herrens forsamling.

En af de mest berømte moabitter var Ruth. Hun har sin egen bog i Bibelen, hvor det fremhæves igen og igen, at hun var moabit:

Ruth 1,4 De giftede sig med moabitiske kvinder; den ene hed Orpa, den anden Ruth. Da de havde boet der en halv snes år,
[.. .. ..] [. . .]
Ruth 1,23 Sådan kom No'omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.

Ruth var Davids oldemor, og langt senere — da David havde været død i mange hundrede år — læste jøderne i Bibelen. Det havde de åbenbart aldrig gjort før, men »det viste sig«, at der var forbud mod moabitter i Guds forsamling. Ikke bare i tiende eller ellevte slægtled, man aldrig nogen sinde.

Nehemias 13,1 Samme dag blev der læst op af Moses' bog for folket, og det viste sig, at der var skrevet i den, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte have adgang til Guds forsamling.

Eftersom Jesus var "Søn af David", er Ruth en af Jesus' stammødre. Det fremgår helt umisforståeligt af Jesus' stamtavle:

Matthæus 1,5 Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj,
Matthæus 1,6 og Isaj blev far til kong David. David blev med Urias' hustru far til Salomo,
[.. .. ..][. . .]
Matthæus 1,16 og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

Vil det sige, at Jesus ikke har adgang til Herrens forsamling?

Kristne bortforklaringer
Man kunne bortforklare det med, at det kun er faderen, der tæller for stamtavlen. Kvinden er jo bare den plovfure, i hvilken manden sår sin sæd, ikke sandt?

Med moderne øjne er det en meget dårlig forklaring, for det ville betyde, at Gud istedet for "kun" at være racist, også er sexist.

Denne forklaring modsiges også af resten af kapitlet. Efter at »det viste sig«, at der var forbud mod moabitter (Nehemias 13,1 citeret foroven), harcelerede Nehemias over, at nogle af jøderne havde giftet sig med moabitiske kvinder. Den hellige mand overfaldt mændene, slog dem og rev dem i håret.

Nehemias 13,23 På den tid så jeg også judæere, der havde giftet sig med ashdoditiske, ammonitiske og moabitiske kvinder.
[.. .. ..] [.. .. ..]
Nehemias 13,25 Jeg gik i rette med dem, forbandede dem, og nogle af mændene slog jeg og rev dem i håret; jeg tog dem i ed ved Gud og sagde: "I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage deres døtre til jeres sønner eller jer selv.

Gud kan bare ikke lide moabitter.

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 5 Mosebog, Ruth, Nehemias, Matthæus, GT kontra NT, Stamtavler