Man kunne fylde en hel hjemmeside bare med de selvmodsigelser, der opstår, fordi forfatteren af Samuelsbøgerne og Kongebøgerne ikke aner, hvad der står i Mosebøgerne.
Det betyder, at handlingen i Samuels- og Kongebøgerne konstant er i modstrid med de love, der er befalet i Mosebøgerne. Disse fejl bliver i reglen rettet af forfatteren af Krønikebøgerne. Krønikebøgerne er et opkog af historierne i Samuelsbøgerne og Kongebøgerne, men tilsyneladende har denne forfatter et bedre kendskab til Moseloven, for han ændrer tit i historien for at rette den slags fejl. Det medfører til gengæld, at der kommer en modstrid mellem Krønikebøgerne og Samuels- og Kongebøgerne.
Lad os tage et konkret eksempel: En masse vagter skal passe på den eneste overlevende af kongeslægten inde i templet.
2 Kongebog 11,4 I det syvende år sendte Jojada bud efter hundredførerne for karerne og for livvagten og lod dem komme til sig i Herrens tempel, hvor han sluttede pagt med dem og tog dem i ed. Derpå lod han dem se kongesønnen
2 Kongebog 11,5 og befalede: "Sådan skal I gøre: Den tredjedel af jer, der kommer på sabbatten for at holde vagt ved kongens palads,
2 Kongebog 11,6 og den tredjedel, der er i Sur-porten, og den tredjedel, der er i porten bag livvagten, I skal på skift holde vagt ved templet.
2 Kongebog 11,7 Og de to afdelinger af jer, der plejer at blive afløst på sabbatten, skal stå vagt om kongen i Herrens tempel.
2 Kongebog 11,8 I skal stille jer i ring om kongen, hver med våben i hånd; den, der bryder ind i rækkerne, skal lide døden. I skal være om kongen, hvor han står og går."
2 Kongebog 11,9 Hundredførerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, og de kom til præsten Jojada.
Bibelselskabet skriver i en fodnote til vers 4: »karerne er en del af den kongelige livgarde«. Det vil altså sige, at karerne ikke er levit-præster.
Bibelen kan ganske vist ikke blive enig med sig selv, om Guds evige ordning om præster er med Levis stamme eller Arons sønner, men til gengæld er der ingen tvivl om, at alle andre, der vover sig ind i det allerhelligste, vil blive dræbt på stedet. Se f.eks. 4 Mosebog 1,51; 3,10; 3,38; 17,5; 17,27-28; 18,1-4; 18,7 og 18,21-22.
Når krønike-forfatteren genfortæller denne historie, er den blevet totalrenoveret. I den nye udgave af samme historie er det levitter, der står for den indvendige vagt:
2 Krønikebog 23,2 De tog rundt i Juda og samlede levitterne fra alle Judas byer og overhovederne for Israels fædrenehuse. Da de kom til Jerusalem,
2 Krønikebog 23,3 sluttede hele forsamlingen pagt med kongen i Guds hus. Jojada sagde til dem: "Her er kongesønnen! Han skal være konge efter det løfte, Herren gav om Davids efterkommere.
2 Krønikebog 23,4 Sådan skal I gøre: Den tredjedel af jer, de præster og levitter, der kommer på sabbatten, skal være portvagter;
2 Krønikebog 23,5 den anden tredjedel skal være i kongens palads og den sidste tredjedel ved Jesod-porten, mens hele folkemængden skal være i forgårdene til Herrens tempel.
2 Krønikebog 23,6 Ingen må komme ind i Herrens tempel, undtagen præsterne og de levitter, der gør tjeneste. De må komme derind, for de er hellige; hele folkemængden skal holde Herrens bud!
2 Krønikebog 23,7 Levitterne skal stille sig i ring om kongen, hver med våben i hånd; den, der går ind i templet, skal lide døden. I skal være om kongen, hvor han står og går."
2 Krønikebog 23,8 Levitterne og alle judæerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, for præsten Jojada gav ikke skifterne fri for tjeneste.
Denne forfatter har tilføjet en detalje med, at »præsten Jojada gav ikke skifterne fri for tjeneste«, for at understrege, at det var levitter/præster, der stod på vagt.
Dette var blot et enkelt eksempel, men fænomenet har været kendt i over 100 år — altså at Krønike-forfatteren genfortæller Samuels- og Kongebøgerne, og at han tilretter historierne, så de kommer i overensstemmelse med Moseloven. Længere nede på siden er der links til flere eksempler, men ellers henvises til kapitel 6 i Julius Wellhausen's "History of Ancient Israel" fra 1885. Dette kapitel er en næsten endeløs opremsning af modsigelser og tilpasninger.
Mærker: 3 Mosebog, 4 Mosebog, 1 og 2 Kongebog, 1 og 2 Krønikebog, Firekildehypotesen