Hvaba?? Den Gyldne Regel Hvaba??

Hvem er det nu lige, der har skabt Helvede?
Helvede

I sin berømte Bjergprædiken (som skete på en slette) præsenterer Jesus Den gyldne regel:

Matthæus 7,12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Gør mod andre, som du ønsker, at andre skal gøre mod dig. Hvordan havde Jesus det selv med den regel? Det får vi at vide allerede i det næste vers:

Matthæus 7,13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den.
Matthæus 7,14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Der er kun , der finder vejen til frelsen. Resten — 99,99% — havner i Helvede.

Hvem har skabt Helvede? Det har Jesus (Johannes 1,3). Hvem har skabt det syndefulde menneske? Det har Jesus (Johannes 1,3). Hvem har skabt Adam, Eva, æblet, den snedige slange, Arvesynden, djævlene og Fanden og hans pumpestok? Jesus igen (Johannes 1,3).

Ville Jesus selv bryde sig om at være i Helvede? Nej, han blev kun i dødsriget tre dage. Når Jesus smider 99,99% af verdens befolkning i Helvede til evig tortur, bryder han i høj grad buddet om at behandle folk, som han selv vil behandles.

Johannes 1,3: Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, Johannes, Arvesynden, Bjergprædikenen