Den Sidste Nadver eller fodvask? Den Sidste Nadver eller fodvask? 
|
De tre synoptiske evangelier er enige om, at Jesus indstiftede nadveren den sidste aften før korsfæstelsen.
Matthæus 26,26 Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme."
Matthæus 26,27 Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf;
Matthæus 26,28 dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.
Der står ikke noget om denne nadver i Johannesevangeliet.
Derimod fortæller Johannes detaljeret, at Jesus den sidste aften vaskede sine disciples fødder. Det er til gengæld en detalje, som alle de andre evangelier har "glemt".
Johannes 13,4 så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig.
Johannes 13,5 Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.
Johannes 13,6 Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?"
[.. .. ..] [. . .]
Johannes 13,14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder.
Johannes 13,15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.
Begge episoder er vanvittigt vigtige. Jesus sagde, at blodet var en ny pagt, »dette er mit blod, pagtens blod«, men alligevel har Johannes "glemt" alt om denne pagt.
Jesus sagde også, at fodvasken skulle tjene som forbillede for fremtidige kristne: »Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer«, men alligevel har de tre andre evangelier glemt denne episode.
Det påstås ellers, at både Matthæus og Johannes var blandt af de tolv disciple, og at de deltog ved det sidste måltid. Men de er åbenbart vildt uenige om, hvad der skete.
De to historier er vildt forskellige, så nogle Bibelkommentatorer som Gill og Clarke opgiver at bortforklare det og mener istedet, at fodvasken er en anden aften end den sidste nadver.
Helt konkret formoder Gill(1), at middagen med fodvasken er sket to dage tidligere i Simon den Spedalskes hus, dvs. i forlængelse af, at Jesus blev salvet med kostbar olie.
For at bakke dette op peger Gill på en anden selvmodsigelse: Da Jesus spår, at Peter vil fornægte ham tre gange, før hanen galer to gange, siger han i tre af evangelierne, at det vil ske i nat: »Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange« (Markus 14,31), »I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange« (Matthæus 26,34) og »hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig« (Lukas 22,34).
I Johannesevangeliet står der derimod ikke noget om "i nat": »Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange« (Johannes 13,38). Det bruger Gill som argument for, at fodvasken skete en tidligere dag og ikke "i nat". Med typisk kristen logik bruger Gill altså én selvmodsigelse til at bortforklare en anden.
Dette forudsætter, at Jesus har udtalt sin profeti om Peters fornægtelse to gange, og at alle fire evangelister foruden Peter selv har glemt det. Det gør bare selvmodsigelsen (og Peters dumhed) endnu større.
Uanset disse teologiske krumspring kommer vi ikke uden om, at både fodvasken og nadveren ender med, at Jesus bliver arresteret. Og det blev han kun én gang.
Fodnoter: (1)
For en ordens skyld siger jeg ikke, at Gill repræsenterer det nyeste og ypperste indenfor Bibelforskningen, men når jeg citerer et 250 år gammelt, konservativt, kristent standardværk, skulle det gerne vise, at indholdet på nærværende side ikke er noget nymodens ateistisk, ondsindet sludder.
Mærker: Matthæus, Johannes, De synoptiske evangelier