Frelst, med livsvarig garanti Frelst, med livsvarig garanti 
|
Det vigtigste budskab i Bibelen er, hvordan man bliver frelst fra det Helvede, Jesus har skabt.
Men hvad så, når man er blevet frelst? Kan man så stole på, at man forbliver en af de frelste? Eller skal man hele møllen igennem — med bod, bekendelse, anger, syndsforladelse, krisma, dåb, klokkeklang, kirkeskat og alt det løse — med jævne mellemrum?
Utallige Bibelvers siger: Ja — én gang frelst, altid frelst. Som kristen er man »beseglet« med Guds hellige ånd som pant i hjertet, og ingen skal rive de udvalgte ud af Guds hånd (billedet til højre):
2 Korinth. 1,21 Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud,
2 Korinth. 1,22 der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter.
Efeserne 4,30 Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag.
Johannes 10,28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
Johannes 10,29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.
Romerne 8,38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter
Romerne 8,39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Desværre er der lige så mange vers, der siger det modsatte: De udvalgte kan fortabes ved egne gerninger, og de kan blive vildført:
Galaterne 5,3 Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven.
Galaterne 5,4 I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.
Matthæus 24,24 for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.
2 Peter 2,20 Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.
2 Peter 2,21 For det havde været bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende end først at lære den at kende og siden vende sig fra det hellige bud, som de har fået overdraget;
Man skal ikke føle sig alt for sikker, før man er kommet helt ind gennem Perleporten.
Mærker: Matthæus, Johannes, Romerne, 2 Korintherne, Galaterne, Efeserne, 2 Peter, Paulus