De 12 sten

Mens vandene var delte, stod præsterne stille midt ude i Jordan, og Gud beordrede Joshua til at udvælge 12 mænd — én fra hver af Israels stammer — der skulle samle 12 sten:

Josva 4,5 og sagde til dem: "Gå foran Herren jeres Guds ark midt ud i Jordan; hver af jer skal tage en sten op på skulderen, svarende til tallet på israelitternes stammer.
Josva 4,6 Det skal være et tegn blandt jer. Når jeres sønner i fremtiden spørger: 'Hvad er det for sten?'
Josva 4,7 skal I svare: 'Vandet i Jordan forsvandt foran Herrens pagts ark; dengang den gik over Jordan, forsvandt vandet i Jordan.' Disse sten skal for israelitterne være mindesten til evig tid."
Josva 4,8 Israelitterne gjorde, som Josva havde befalet; de tog tolv sten op midt ude i Jordan, sådan som Herren havde sagt til Josva, svarende til tallet på israelitternes stammer, og de bragte dem med sig over til lejren og stillede dem dér.
Josva 4,9 Og midt ude i Jordan på det sted, hvor de præster stod, som bar pagtens ark, rejste Josva tolv sten, og dér står de den dag i dag.

Josva stillede disse 12 sten midt ude i Jordan, hvor præsterne havde stået, som en »mindesten til evig tid«, og forfatteren bedyrer, at »dér står de den dag i dag«.

Men få dage senere stillede han de tolv Jordan-sten i Gilgal i udkanten af Jeriko. Længere varede evigheden ikke:

Josva 4,19 Folket kom op fra Jordan den tiende dag i den første måned. De slog lejr i Gilgal i den østlige udkant af Jerikos område.
Josva 4,20 De tolv sten, som de havde taget fra Jordan, rejste Josva i Gilgal,

Den nemmeste bortforklaring er, at de tolv sten, Josva satte i Jordan i vers 9, var nogle andre sten, end dem, der er hovedemnet i vers 1-8.

Det står der faktisk også i den græske teksttradition, Septuaginta: »And Joshua set also other twelve stones in Jordan itself« (Josva 4,9).

Men uanset, hvad der står i den græske teksttradition, må vi holde fast i, at det står der ikke i den hebraiske. Når Bibelen bruger 8 vers på at fortælle, hvordan Gud, Joshua og de 12 israelitter sørger for at tage tolv meget vigtige sten op fra Jordanfloden, må man gå ud fra, at det er de samme sten, der omtales i det næste vers, og at Josva ikke har gemt tolv helt andre sten i ærmet, bare for at snyde læseren.

Josva 4,9: And Joshua set also other twelve stones in Jordan itself, in the place that was under the feet of the priests that bore the ark of the covenant of the Lord; and there they are to this day.
(Septuaginta oversat til engelsk, af Lancelot Brenton, 1851)

I forlængelse af forrige bortforklaring er der enkelte kristne oversættelser, der tilføjer ekstra ord for at vise, at der er tale om to forskellige sæt sten.

Josva 4,9 Joshua also set up another pile of twelve stones in the middle of the Jordan, at the place where the priests who carried the Ark of the Covenant were standing. And they are there to this day.
(New Living Translation)

Josva 4,9 Joshua also set up twelve stones in the middle of the Jordan, in the place where the priests who carried the ark of the covenant stood. And the stones are there to this day.
(Berean Study Bible)

Den berygtede NIV-Bibel oversætter vers 9 i førdatid: Så kan man forstå, at stenene ikke placeres ude i Jordan-floden, dér hvor præsterne havde stået, men at de tværtimod havde været der.

Josva 4,9 Joshua set up the twelve stones that had been in the middle of the Jordan at the spot where the priests who carried the ark of the covenant had stood. And they are there to this day.
(New International Version, NIV)

En fodnote giver en alternativ oversættelse, der er mere korrekt, men hvor ordet "also" er tilføjet for at antyde endnu et sæt sten: »Or Joshua also set up twelve stones«.

De tolv mindesten til evig tid

Yderligere selvmodsigelser