Hvornår kommer man i Paradis ifølge Paulus?

1 Thess. 4,17: »Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne«

Hvornår kommer de kristne i Paradis? Det grundlæggende tema i Det Nye Testamente er "kødets opstandelse", hvilket vil sige, at de døde ikke er i Paradis endnu, men stadig ligger i den sorte muld. Først til Dommedag, der jo kommer meget snart, vil de døde genopstå til evig salmesang og harpespil.

Som et enkelt eksempel kan vi tage Paulus' Første Brev til Thessalonikerne:

1 Thess. 4,13 Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.
1 Thess. 4,14 For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.
1 Thess. 4,15 For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.
1 Thess. 4,16 For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.
1 Thess. 4,17 Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.
1 Thess. 4,18 Trøst derfor hinanden med disse ord.

Men sommetider kan ventetiden til evigheden blive for lang. Andre steder fortæller Paulus, at det udelukkende er hans ansvarsfølelelse for sine trosbrødre, der forhindrer ham i at forlade Tåredalen og straks at blive forenet med Jesus:

Filipperne 1,21 Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.
Filipperne 1,22 Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil.
Filipperne 1,23 Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste;
Filipperne 1,24 men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer.
Filipperne 1,25 Ja, det ved jeg bestemt: Jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen,

2 Korintherne 5,6 Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet
2 Korintherne 5,7 - for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.
2 Korintherne 5,8 Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren.

Yderligere Selvmodsigelser

Mærker: 2 Korintherne, Filipperne, 1 Thessalonikerne, Paulus