Hvaba?? Hvornår slog Moses vand af klippen? Hvaba??

Moses slår vand af klippen. I denne gamle Bibel kan man se, hvordan jødernes kvæg og grise(!) slukker deres tørst.
Moses slår vand af klippen

Et af Moses' mest berømte stunts var, da han slog vand af klippen.

2 Mosebog 17,1 Så brød hele Israels Menighed op fra Sins Ørken og drog fra Lejrplads til Lejrplads efter HERRENs Bud. Men da de lejrede sig i Refidim, havde Folket intet Vand at drikke.
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 17,3 Og Folket tørstede der efter Vand og knurrede mod Moses og sagde: "Hvorfor har du ført os op fra Ægypten? Mon for at lade os og vore Børn og vore Hjorde dø af Tørst?"
[.. .. ..] [. . .]
2 Mosebog 17,5 Men HERREN sagde til Moses: "Træd frem for Folket med nogle af Israels Ældste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din Hånd og kom så!
2 Mosebog 17,6 Se, jeg vil stå foran dig der på Klippen ved Horeb, og når du slår på Klippen, skal der strømme Vand ud af den, så Folket kan få noget at drikke." Det gjorde Moses så i Påsyn af Israels Ældste.
2 Mosebog 17,7 Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israeliterne der havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: "Er HERREN iblandt os eller ej?"
(Den forrige danske oversættelse)

2 Mosebog kapitel 16 foregår år 1491 f.v.t. i Sin.
Engelsk Bibel

Historien foregår i Sins ørken (eller tæt på). Jøderne klagede over, at Moses lod »os og vores børn og vores kvæg dø af tørst«. Moses får besked på, at Gud vil stille sig foran Moses »på klippen ved Horeb, vil jeg stille mig foran dig«, og så skal Moses tage sin stav, som han brugte dengang han forvandlede Nilen til blod, og så skal han ellers bare slå til. Bagefter kalder Moses stedet for Meriba.

Alt dette sker få kapitler, efter at jøderne har forladt Egypten. Det er altså i begyndelsen af den 40 års rejse gennem ørkenen, og inden jøderne fik De Ti Bud. I engelsktalende lande skriver man ofte et årstal i marginen på Biblerne, og i eksemplet til højre har udgiveren angivet, at dette skete år 1491 før vor tidsregning.

Men der er anden og meget lignende historie længere fremme.

4 Mosebog 20,1 Derpå nåede Israeliterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i den første Måned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet.
[.. .. ..] [.. .. ..]
4 Mosebog 20,5 Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?"
[.. .. ..] [.. .. ..]
4 Mosebog 20,7 og HERREN talede til Moses og sagde:
4 Mosebog 20,8 "Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!"
[.. .. ..] [.. .. ..]
4 Mosebog 20,11 Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke.
[.. .. ..] [.. .. ..]
4 Mosebog 20,13 Dette er Meribas Vand, hvor Israeliterne kivedes med HERREN, og hvor han åbenbarede sin Hellighed på dem.
(Den forrige danske oversættelse)

4 Mosebog kapitel 20 foregår år 1452 f.v.t. i Zin.
Engelsk Bibel

Jeg har klippet lidt i historien, for den minder meget om den anden. Det ene sted er Sins ørken, det andet er Zins ørken, men begge er ved Meribas vand.

Igen klager jøderne over, at de ikke kan få vand til deres kvæg. De klager også igen over, at Moses har ført dem ud af Egypten, hvilket er ret underligt i betragtning af, at Gud har brugt otteogtredive år på at slå samtlige voksne jøder ihjel, og at de jøder, der klagede sidst, er døde allesammen.

En forskel er, at denne gang har Gud ikke tænkt sig at stille sig på klippen, der hvor Moses skal slå. Og Moses skal ikke slå klippen, men tale til den.

Moses er åbenbart blevet forvirret, for han slår han klippen med staven, ligesom han gjorde sidste gang. Ja, faktisk slår han den to gange: »og slog to Gange på Klippen med sin Stav« Uanset denne forglemmelse strømmer vandet frem.

Denne historie sker mod slutningen af Fjerde Mosebog. Moses' søster dør i starten af kapitlet (vers 1, citeret foroven), og hans bror dør ved bjerget Hor i slutningen af samme kapitel.

Vi nærmer os altså kraftigt enden på den lange vandring gennem ørkenen, og som vi kan se på den engelske Bibel, foregår denne episode år 1452 f.v.t., altså 39 år senere. Selvfølgelig er disse årstal ikke autoriserede, men pointen er, at det hele ikke er noget, jeg har fundet på, fordi jeg er en ond ateist. Årstallene kan variere lidt mellem de enkelte Bibeludgivelser, men der er rørende enighed om, at der er forsvundet otteogtredive år mellem de to episoder.

Så hvornår slog Moses vand af klippen? I starten af den 40 års rejse, eller mod slutningen?

Kristen bortforklaring #1

Den første bortforklaring er, at det er den samme historie, der fortælles to gange. I den nyeste oversættelse fra 1992 staves "Sin" og "Zin" ens, og jeg har Bibelselskabet alvorligt mistænkt for bevidst at ville snyde læseren.

2 Mosebog 17,1 På Herrens befaling brød hele israelitternes menighed nu op fra Sins ørken og drog videre fra sted til sted. De slog lejr i Refidim, men da folket ikke kunne få vand at drikke dér,
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

4 Mosebog 20,1 I den første måned kom hele israelitternes menighed til Sins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh. Dér døde Mirjam, og dér blev hun begravet.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Det er derfor, jeg citerer fra den forrige oversættelse. I øvrigt kan man fordel kigge i 4 Mosebog kapitel 33 i den forrige oversættelse, hvor hele ruten gennem ørkenen er opsummeret. Der er meget langt fra "Sin" i vers 11-12 til Zin / Kadesj i vers 36.

Desuden vil jeg igen henvise til årstallene i den kristne Bibel, i højre side. Disse årstal er dem, som kloge, kristne mennesker er blevet enige om.

Kristen bortforklaring #2

Den anden bortforklaring er den modsatte, nemlig at Moses har lavet tricket to gange. Altså en bortforklaring i stil med, at Jesus blev salvet to gange, holdt to bjergprædikener, rensede templet to gange, red på tre æsler, mødte Peter og Andreas i Betania og ved Galilæas Sø, og at Jesus har tre næser og fire øjne.

Men problemet her er, at den første episode foregår meget tidligt på rejsen, fire kapitler inden jøderne får De Ti Bud. Det vil sige, at Meriba ligger tæt på Egypten. Hvis Moses skulle have vendt tilbage til Meribas kilde for at gentage tricket, skulle han og resten af israelitterne altså være taget helt tilbage til før bjerget Sinaj.

Det er heller ikke ligefrem en forklaring, teksten selv lægger op til. Der står ikke, at de er i Sins ørken igen eller ved Meriba igen. Jøderne siger ikke, at de er tørstige igen, de anklager ikke Moses for at ville dræbe deres kvæg igen, og Gud siger ikke, at Moses skal slå klippen (eller tale til den) igen. Jøderne savner det søde liv i Egypten: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten og bragt os til dette frygtelige sted« (20,5); de spørger ikke, hvorfor Moses har ført dem tilbage til Egyptens grænser, og de er åbenbart ikke klar over, at Moses kan redde dem ved bare at slå på klippen.

Moses ved det heller ikke, for det er lige præcis denne episode, der gør, at Moses og Aron ikke får lov til at komme ind i Det Hellige Land: De ikke troede på Guds evner:

4 Mosebog 20,12 Men Herren sagde til Moses og Aron: "I troede ikke på mig og agtede ikke min hellighed for øjnene af israelitterne; derfor skal I ikke komme til at føre denne forsamling til det land, jeg har givet dem."

For Arons vedkommende er der kontant afregning. Allerede i samme kapitel dør Aron på bjerget Hor:

4 Mosebog 20,24 "Aron skal gå til sin slægt; han må ikke komme ind i det land, jeg har givet israelitterne, for I trodsede Herrens befaling ved Meribas vand.

Hvorfor skulle Moses og Aron ikke have troet på Guds evner, hvis de tidligere havde været i præcis samme situation, hvor de havde løst problemet ved at slå på klippen?

Kristen bortforklaring #3

Med hensyn til om Moses skulle slå klippen eller tale til den, er forklaringen, at klippen er Kristus (1 Korintherne 10,4). Det var ikke nødvendigt at slå klippen anden gang, for selvom det ikke var den samme klippe, var den et udvendigt tegn på den samme åndelige gave, og da Jesus allerede var ramt og såret for vore overtrædelser én gang, behøvede man ikke at ramme ham igen.

Og nej, de her bortforklaringer er ikke nogen, jeg selv opfinder. Den står faktisk i fodnoterne til den kristne Bibel til højre. Det må siges at være en særpræget logik, når man skriver "B. C. 1452" øverst på siden — altså at historien foregår 1.452 år før Kristus — og samtidig hævder, at klippen er Kristus.

1 Korintherne 10,4: og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus -

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 4 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten


Op til sektion om Selvmodsigelser