Hvaba?? Tyvstart af Kristi Himmelfart Hvaba??

Til venstre ses Kristi Himmelfart, Bemærk, hvorledes Jesus har gjort så kraftigt afsæt, at hans fødder sætter aftryk på klippen.
Elias' himmelfart

Der er kun eneste episode i den voksne Jesus' liv, der foregår i Nazaret. Jesus går ind i synagogen og læser højt fra en profeti af Esajas, der afslører, at Jesus er Kristus.

Derefter vil en rasende folkemængde styrte Jesus ned fra »kanten af det bjerg, deres by var bygget på«:

Lukas 4,16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.
[.. .. ..] [. . .]
Lukas 4,28 Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det;
Lukas 4,29 de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned.
Lukas 4,30 Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Den første selvmodsigelse ligger i, at »Alle i synagogen« var parat til at dræbe Jesus. Vil det sige, at Jesus' nærmeste familie forsøgte at dræbe ham? Forsøgte Jakob den Retfærdige at dræbe sin egen bror? Forsøgte Johannes Døberen at dræbe sin egen fætter? Havde Jesus' egen klan ikke hørt alt om stjernen over Betlehem, de hellige tre konger, barnemordet i Betlehem, flugten til Egypten, Mariæ bebudelse, rejsen til Betlehem på æselryg, verden, der skulle skrives i mandtal, det overfyldte herberg, fødslen i krybben og hyrderne på marken? Havde naboerne ikke set den konstante strøm af engle, der dalede ned i skjul, og have hørt om de tusinder af mirakuløse helbredelser? Hvad blev der iøvrigt af det guld, som de hellige tre konger havde haft med? Josef og Maria må have været de rigeste i hele Nazaret.

Men der er et meget værre problem: Teksten siger, at Nazaret er bygget på kanten af et bjerg, men den by, der i dag udnævnes til det historiske Nazaret, ligger i en dal.

Man skal gå mange kilometer op af bakke for at finde en kant, man kan styrte messias'er ud fra.

Kristne bortforklaringer
De kriste har udpeget to sådanne bjerge i nabolaget: De græsk-ortodokse foretrak Jebel el-Qafzeh, et lille bjerg 2,5 km sydøst for Nazaret, mens katolikkerne pegede på et andet bjerg vest for Qafzeh. Og hvem havde så ret? Det havde begge parter!
Kalkmaleriet i Bregninge Kirke lader oven i købet hullerne i Jesus' fødder sætte aftryk. Så kan afsættet ikke blive kraftigere.
Kristi himmelfart - Bregningen Kirke

For at der ikke skulle være fejl i Bibelen blev de kristne hurtigt enige om at fortolke kreativt. Når Lukas 4,29 siger: »de […] drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på«, skulle det læses som "et bjerg 2,5 kilometer væk, som byen ikke var bygget på". Og når Lukas 4,30 siger: »han banede sig vej imellem dem og gik«, betød det, at Jesus havde taget forskud på Kristi Himmelfartsdag og havde undsluppet de onde jøder ved at springe fra det ene bjerg til det andet. På den måde kom Bibelens beskrivelse til at harmonere med virkelighedens Nazaret.

John Maundeville's rejseberetning, der er skrevet mellem 1357 og 1371, starter med at fortælle, at Nazaret ligger i en dal: »And it sits in a little valley, and there be hills all about«. Derefter fortæller Maundeville, at bjerget, der kaldes Leap of the Lord (Herrens spring), stadig bærer aftryk af Jesus' fødder, der hvor han tog afsæt fra det ene bjerg til andet: »And an half mile from Nazareth is the Leap of our Lord. For the Jews led him upon an high rock for to make him leap down, and have slain him; but Jesu passed amongst them, and leapt upon another rock, and yet be the steps of his feet seen in the rock, where he alighted«.(1)

En anden, og lidt senere, beskrivelse får vi i manuskriptet "The Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land" fra år 1506. Først får vi at vide, at bjerget, der kaldes Saltus Domini (Herrens spring), ligger fire pileskud udenfor Nazaret By: »Aboute .iiij. arowe shot without the sayde Cytie of Nazareth towardes the south is the place called Saltus Domini, in a mountayne, unto the top whereof the Jewes led our Sauyoure Criste, to haue caste hym there downe«. Ifølge Sir Richard er der også fodspor på det bjerg, hvor Jesus landede: »and soone after he was founden at the fote of an other Mountayne therby where yet the prynte of his holy stappes are sene«.(2)

Man kan grine lidt af disse gamle, naive rejseberetninger, men husk, at Lukasevangeliet er mellem tre og fire gange så gammelt. Og det er Lukas, der påstår, der var en synagoge i landsbyen; Lukas, der påstår, synagogen ejede en kostbar skriftrulle; Lukas, der påstår, Nazaret var bygget på kanten af et bjerg; og Lukas, der påstår, en folkemængde ville kaste Jesus ud over denne ikke-eksisterende bjergkant.

Når vi har grinet færdig af disse støvede bortforklaringer med Jesus' voldsomme spring, har vi stadig modstriden mellem virkelighedens Nazaret og Bibelens Nazaret, der lå på kanten af et bjerg.

Yderligere selvmodsigelser


Fodnoter: (1) (2)

John Maundeville's bog kan læses i genoptryk fra 1886, hvor stavemåden er moderniseret: Voyages and travels of Sir John Maundeville (side 75 allernederst).

Det kan diskuteres, om John Maundeville var et pseudonym, men det ændrer ikke ved, at bogen cirkulerede mellem 1357 og 1371. Uanset hvem forfatteren er, bygger bogen på en endnu ældre rejseberetning, nemlig en, den tyske ridder Wilhelm von Boldensele havde skrevet i 1336.

Håndskriftet "The Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land" er fra 1506. Det blev optrykt 1851 og kan læses på Google Books (side 50-51).

Mærker: Lukas