Sendte officeren bud efter Jesus?

Sådan står der i den "traktat", der lå i min postkasse:

Kritikere som kun er ude på at finde modsigelser, erklærer måske: 'Bibelskribenten Mattæus siger at en officer kom for at bede Jesus om hjælp, mens Lukas siger at han sendte nogle andre for at spørge. Hvem af dem har ret?' (Mattæus 8:5, 6; Lukas 7:2, 3) Men er det en virkelig modsigelse?

Er det ikke ganske almindeligt i daglig tale at sige at en der har givet besked om udførelsen af et arbejde, også har udført det, selv om han har ladet andre gøre selve arbejdet? Intet rimeligt menneske vil påstå det er forkert at sige at Christian IV har bygget Rundetårn, selv om det i virkeligheden var andre der gjorde det for ham. På samme måde er der heller ikke noget selvmodsigende i at Mattæus nævner at det var officeren der rettede en anmodning til Jesus, mens Lukas skriver at det var hans udsendinge der gjorde det.

(Jehovas Vidner: Hvorfor man kan stole på Bibelen)

Når nu Jehovas Vidner selv har taget dette eksempel frem, kan det ikke nægtes, at der er en modsigelse. Matthæus 8,5 siger: »Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham«. Officeren fortæller, at hans tjener »ligger lammet derhjemme« (ikke herhjemme), Jesus og officeren har en samtale, og til sidst siger Jesus til officeren: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« (Matthæus 8,13). Jesus taler til officeren (hverken til "hans mænd" eller "jødernes ældste"), og han siger "gå" (så officeren er altså selv til stede).

Til overflod står ordet "gå" i ental for at understrege, at Jesus taler til en enkelt mand.

Mere udtrykkeligt kan Matthæus ikke sige, at officeren har henvendt sig personligt til Jesus, og at Jehovas Vidner's sammenligning med Christian IV ikke holder.

I Lukasevangeliet er historien stik modsat: Officeren sender »nogle af jødernes ældste« (Lukas 7,3), dvs. at Jehovas Vidner's sammenligning med Christian IV heller ikke holder her: Romeren sender ikke sine egne mænd, men bruger de højt respekterede medlemmer af det jødiske råd som stik-i-rend drenge.

Men her er der en vigtig pointe, som Jehovas Vidner overser: Matthæus og Lukasevangeliet er to litterære produktioner. I dag mener næsten alle forskere, at Matthæus og Lukas har fundet historien om officeren i et hypotetisk manuskript kaldet Q. Personligt er jeg uenig og tilhører det mindretal, der mener, at Lukas har læst Matthæusevangeliet.

De tekstkritiske briller.

Uanset hvilken af de to modeller, der er den korrekte, betyder det stadig, at de to forfattere arbejder udfra den samme tekst. Dermed er enhver forskel — uanset om den med vore øjne er stor eller lille — vigtig. Enhver forskel skyldes, at mindst en af de to evangelister bevidst har ændret i teksten for at følge en eller anden dagsorden. Den slags sker tit: Matthæus retter rutinemæssigt i Markusevangeliet for at rette fejl, rette teologi, skabe en jødisk vinkel, forbedre miraklerne eller fordi han er dum.

Derfor må man tage de tekstkritiske briller på og spørge sig selv: Hvad er Matthæus' formål med at lade en officer fra den romerske besættelsesmagt underkaste sig Jødernes Konge og sige: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag«? Og hvilke grunde har Lukas til at lade officeren bruge »nogle af jødernes ældste« som stik-i-rend drenge (Lukas 7,3)? Og hvordan hænger dette sammen med, at Matthæus generelt giver historierne en jødisk vinkel, mens Lukas er den evangelist, der er mest interesseret i den ikke-jødiske mission?

Apologetics Press lader døren stå åben for andre bortforklaringer: Måske fortæller Matthæus og Lukas om to forskellige episoder? Måske var det to forskellige centurioner? Eller måske havde centurionen to tjenere?

One also must admit that it is possible Matthew and Luke wrote about two different accounts. Although I tend to believe that they were writing about the same incident, it is possible that Jesus had a very similar situation arise in the same town with another centurion, or the same centurion with another servant.
(Jim Estabrook / Apologetics Press)

Man kan godt forstå, at denne bortforklaring ikke har højeste prioritet. Apologetics Press er klar over, at begge historier foregår i samme by (Kapernaum), og de er klar over, at "officeren" er en romersk centurion.

Det er i forvejen usandsynligt, at en lille totalt ukendt landsby som Kapernaum skulle have haft en garnison med centurion og hundrede romerske legionærer. At der skulle have været to centurioner (med hver sin syge tjener) er helt latterligt.

Desuden foregår begge historier lige efter, at Jesus har holdt sin bjergprædiken på en slette.

Folkene bag "101 Contradictions Refuted" har et tredje bud: Måske sendte centurionen først jødernes ældste afsted, og så kom han selv senere?

This is not a contradiction but rather a misunderstanding of sequence, as well as a misunderstanding of what the authors intended. The centurion initially delivered his message to Jesus via the elders of the Jews. It is also possible that he came personally to Jesus after he had sent the elders to Jesus. Matthew mentions the centurion because he was the one in need, while Luke mentions the efforts of the Jewish elders because they were the ones who made the initial contact.
(101 Contradictions Refuted, #76)

Det er dog uhyre svært at fortolke teksten sådan. Da Jesus er på vej, sender centurionen endnu et hold afsted for at standse ham: »sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: "Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag« (Lukas 7,6). Det vil sige, at centurionen på dette tidspunkt stadig var hjemme. Jesus vælger at fjernhelbrede tjeneren, og »da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask« (Lukas 7,10). De "som, var sendt ud" vendte tilbage. Centurionen vender ikke tilbage, for han har været hjemme hele tiden.