Hvaba?? I kæmpernes land Hvaba??

Josva og Kaleb bærer en drueklase tilbage fra kæmpernes land. Der står "Josue" over hovedet på den ene og "Caleph" over den anden.
Tre former for dåb

Afsnittet om Noas ark indledes med, at der var kæmper. Ordet, der bruges på hebraisk, er "nephilim", og ud fra sammenhængen må man formode, at der er tale om en særlig blanding af gudssønner og mennesker: »Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem«. Det stiller selvfølgelig spørgsmålet om, hvor mange guder der er.

1 Mosebog 6,4 Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med dem - men også siden hen - var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.

Næppe har forfatteren nævnt disse "nephilim", før Gud går i gang med at drukne hele verden, og teksten fortæller, at alle »der havde livsånde i næseborene, døde«.

1 Mosebog 7,21 Alt levende, der rørte sig på jorden, omkom, fugle, kvæg, vilde dyr, alt hvad der vrimlede på jorden, og alle menneskene.
1 Mosebog 7,22 Alle på landjorden, der havde livsånde i næseborene, døde.

Alligevel lever der stadig kæmper, "nephilim", senere i eventyret. På samme måde som der også er teltboere og citerspillere.

4 Mosebog 13,33 Ja, vi har set kæmper dér - Anak-sønnerne hører til kæmperne - så vi var som græshopper i vores egne øjne; det var vi også i deres øjne!"

Ordet "nephilim" bruges kun i disse to vers: 1 Mosebog 6,4 og to gange i 4 Mosebog 13,33.

Kristne bortforklaringer
Bortforklaringen ligger til højrebenet: Alt i Bibelen, der ikke udtales af Gud eller Jesus, kan man se bort fra. Her i 4 Mosebog 13,33 er det Moses' spejdere, der melder tilbage, at de har set kæmper i det Forjættede Land, og hvem siger, at de taler sandt? Det viser sig da også, at Gud gør kort process med spejderne, »der havde udspredt onde rygter om landet« (4 Mosebog 14,37). Han lader kun to af dem, Kaleb og Josva, overleve.

Denne bortforklaring har nogle alvorlige problemer:

  1. Selv om det skulle lykkes at bortforklare hele 4 Mosebog, vil 1 Mosebog stadig modsige sig selv:

    Første Mosebog 6,4 siger, at også siden hen - var der kæmper på jorden, selvom Gud dræber alt levende i kapitel 7.

  2. I 4 Mosebog 14,33 citeret foroven har den alvidende fortæller indskudt en forklaring: » - Anak-sønnerne hører til kæmperne - «.

    Allerede der har vi Bibelens ord for, at der findes kæmper — "nephilim" — hvoraf nogle tilhører Anak-sønnerne. Uanset hvad spejderne har set eller ikke har set, findes der "nephilim".

  3. Men ikke bare det. Bibelen har fortalt os lidt tidligere i samme kapitel, at spejderne faktisk har været inde hos Anaks efterkommere: »dér boede Akiman, Sheshaj og Talmaj, Anaks efterkommere« (4 Mosebog 13,22). Spejderne vender tilbage og fortæller, hvad de har set: Ikke bare er folket stærkt, men »Vi så også Anaks efterkommere dér« (4 Mosebog 13,28).

    Spejderne har altså ikke sagt andet, end det de rent faktisk har set.

    1 Mosebog 6,4: "Dengang […] men også siden hen - var der kæmper på jorden".
    David og Goliat
  4. To af spejderne plukkede en drueklase, der var så stor, at »der måtte to mand til at bære den på en stang« (4 Mosebog 13,23, billedet øverst til højre).

    Rent logisk giver det ikke mening: Bibelens læsere, jøderne, boede jo selv i det hellige Land, og kendte alt til druestørrelsen i landet. Det er svært se formålet med historien om den kæmpemæssige drueklase, med mindre den skulle være bevis for, at den kom fra kæmpernes land. Kæmper ville naturligvis dø af sult, hvis de skulle leve af almindelige druer.

  5. Biblen har mange andre hentydninger til Anaks sønner og andre kæmper (selvom de ikke kaldes "nephilim"). Det er altså langt fra det eneste sted i Bibelen, der fortæller, at kæmpernes slægt har overlevet Syndfloden. Tag f.eks. Goliat (billedet til højre).

  6. To af spejderne blev skånet af Gud. Den ene var Kaleb, for, som Gud sagde »i min tjener Kaleb var der en anden ånd; han var fuldt og helt med mig«. Den anden var Josva.

    Efter at Josva havde erobret det Hellige Land, ville Kaleb gerne have det område, hvor han selv havde spottet Anak's efterfølgere, anakitter, for 45 år siden: De to overlevende spejdere taler derfor sammen:

    Josva 14,11 Jeg er stadig lige så stærk som den dag, Moses sendte mig ud; mine kræfter er de samme som dengang, både i krig og i den daglige færden.
    Josva 14,12 Giv mig nu dette bjergland, som Herren lovede dengang. Du hørte jo selv dengang, at der bor anakitter der, og at der er store, befæstede byer. Måske er Herren med mig, så jeg kan fordrive dem, sådan som han sagde."

    Ingen af spejderne, hverken Kaleb, Josva eller de andre, har altså løjet om kæmperne. Grunden til, at Gud slog spejderne ihjel (sammen med alle de andre jøder), var, at de havde frataget jøderne troen på, at de kunne overvinde Anaks sønner, selv om Gud var med dem. Kaleb var anderledes: »Måske er Herren med mig, så jeg kan fordrive dem, sådan som han sagde« (Josva 14,12).

4 Mosebog 14,37: de mænd, der havde udspredt onde rygter om landet, led en brat død for Herrens ansigt.
4 Mosebog 13,22: De drog op i Sydlandet og kom til Hebron; dér boede Akiman, Sheshaj og Talmaj, Anaks efterkommere. - Hebron var bygget syv år før Soan i Egypten. -
4 Mosebog 13,28: Men det folk, der bor i landet, er stærkt, og byerne er befæstede og meget store. Vi så også Anaks efterkommere dér.
4 Mosebog 13,23: De kom ind i Eshkol-dalen, og her skar de en vinranke med en enkelt drueklase af; der måtte to mand til at bære den på en stang. De tog også nogle granatæbler og figner med sig.

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, 4 Mosebog, Josva


Op til sektion om Selvmodsigelser