Hvaba?? Hvem blev skånet af Gud i ørkenen? Hvaba??

Biblia Pauperum. Tre typer på dåben.
Til venstre: Moses' udsendinge vender tilbage med druer fra det Hellige Land. Kunstneren har taget sig den frihed at skrive "Josue" over hovedet på den ene og "Caleph" over den anden. Kunstneren har også taget sig den frihed at placere Jordanfloden oppe i bjergene.
Tre typer på dåben

Da jøderne nærmede sig det Hellige Land sydfra, sendte Moses 12 spejdere ind i landet, heriblandt Kaleb og Josva (billedet til højre). Spejderne fortalte, at der boede kæmper i landet, så jøderne blev bange og ville opgive. Så blev Gud gal i skralden for Gud ved hvilken gang:

4 Mosebog 14,21 Men så sandt jeg lever, og så sandt Herrens herlighed fylder hele jorden:
4 Mosebog 14,22 Ingen af de mænd, som har set min herlighed og de tegn, jeg har gjort i Egypten og i ørkenen, og som for tiende gang har udæsket mig og ikke har adlydt mig,
4 Mosebog 14,23 skal få det land at se, som jeg har lovet deres fædre. Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se.
4 Mosebog 14,24 Men i min tjener Kaleb var der en anden ånd; han var fuldt og helt med mig, ham vil jeg føre ind i det land, han har været i, og hans efterkommere skal tage det i besiddelse."

Gud lover altså — »så sandt jeg lever« — at dræbe alle jøderne i ørkenen med en enkelt undtagelse, Kaleb.

Næsten i samme åndedrag gentager Gud sin intention — »så sandt jeg lever«:

4 Mosebog 14,28 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Herren: Som jeg selv har hørt jer sige, vil jeg gøre mod jer.
4 Mosebog 14,29 Her i ørkenen skal jeres lig komme til at ligge i fuldt tal, alle som er blevet mønstret fra tyve år og opefter, fordi I har givet ondt af jer mod mig.
4 Mosebog 14,30 Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i.

Nu er det kun folk over tyve år, der skal dø (Gud skal have en ny generation til at pine og plage), og lige pludselig er der to undtagelser — »Så sandt jeg lever«: Kaleb og Josva.

Det var heldigt, at Gud skiftede mening. Ellers havde der ikke været ret meget at skrive om i Josvas Bog.

Vi støder på den samme selvmodsigelse i 5 Mosebog, hvor Gud korrigerer sig selv i samme åndedrag: »Kun Kaleb, Jefunnes søn, skal få det at se; […] Men Josva, Nuns søn, som er i din tjeneste, skal komme derind« (5 Mosebog 1,36-38).

Men mens vi tænker over, hvilken af Guds to trusler, der var sande — »Så sandt jeg lever« — så er der flere, der er sluppet igennem nåleøjet.

Kristen bortforklaring #1

Med hensyn til, om Gud ville skåne Kaleb alene eller både Kaleb og Josva (og med hensyn til om alle skal dræbes, eller kun de voksne), vil en kristen sige, at Gud præciserer i anden omgang. For en god kristen findes der ingen selvmodsigelser i Bibelen, kun præciseringer.

For moderne forskere er det netop den slags selvmodsigelser, der viser, at Mosebøgerne er skrevet af flere forfattere med hver sin agenda.

5 Mosebog 1,36: Kun Kaleb, Jefunnes søn, skal få det at se; ham og hans sønner vil jeg give det land, hvor han satte sin fod, fordi han fuldt og helt var med Herren."
5 Mosebog 1,37: Også mig blev Herren vred på for jeres skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!
5 Mosebog 1,38: Men Josva, Nuns søn, som er i din tjeneste, skal komme derind. Sæt mod i ham, for han skal give Israel landet i eje.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 4 Mosebog, Josva, Dommerbogen, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten