Da jøderne nærmede sig det Hellige Land fra sydsiden (kortet til højre), blev Gud vred på dem på grund af historien om kæmperne. Jøderne forsøgte at trænge ind i landet uden hjælp fra Gud, Moses og Pagten Ark, og det gik (naturligvis) grueligt galt:
4 Mosebog 14,44 Alligevel var de overmodige nok til at drage højt op i bjerglandet, men hverken Herrens pagts ark eller Moses veg fra lejren.
4 Mosebog 14,45 Og amalekitterne og kana'anæerne, som boede i bjerglandet, drog ned og slog dem og splittede dem, helt til Horma.
Navnet "Horma" betyder ødelæggelse, og historien tjener til at vise, at uden Gud blev jøderne hurtigt ødelagte.
Syv kapitler senere er Gud derimod på jødernes side, og denne gang er det deres tur til at "lægge band" på Horma.
4 Mosebog 21,3 Herren bønhørte israelitterne og gav kana'anæerne i deres magt. Israelitterne lagde band på dem og deres byer, og stedet fik navnet Horma.
Denne gang forklarer Bibelselskabet byens navn i en fodnote: »På hebraisk er der ordspil mellem Horma og lagde band på«. Desværre mangler der en ordforklaring til Bibelselskabets ordforklaringer, men det at "lægge band på noget" er det samme som at ødelægge byen og dræbe alle indbyggerne, mænd og kvinder, børn og gamle (se evt: Hvad siger Bibelen om folkemord?). Som der står i King James Bible 4 mosebog 21,3: »they utterly destroyed them and their cities: and he called the name of the place Hormah«.
Et par bøger længere fremme er det Josvas tur til at besejre kongen af den by, der allerede er total-ødelagt. Horma er med på listen over byer, Josva besejrede:
Josva 12,7 Dette er de konger i landet, som Josva og israelitterne besejrede vest for Jordan, fra Ba'al-Gad i Libanondalen til Det Nøgne Bjerg, som rejser sig mod Se'ir, og hvis land Josva gav Israels stammer i eje - hver stamme fik sin del -
[.. .. ..] [. . .]
Josva 12,14 kongen i Horma én, kongen i Arad én,
Og i næste bog er det de sejlivede patriarker, Judas og Simeons, tur til at "lægge band på" / total-ødelægge byen. Endnu engang kigger vi i King James Bibel, hvor der i Dommerne 1,17 står »utterly destroyed«, og endnu en gang får Horma sit navn: »og derfor fik den navnet Horma«.
Dommerbogen 1,17 Juda drog ud sammen med sin bror Simeon, og de slog de kana'anæere, der boede i Sefat; de lagde band på byen, og derfor fik den navnet Horma.
Så der er altså mange problemer her:
Hvordan kunne jøderne blive massakrerede i Horma i 4 Mosebog 14,45, når byen først får sit navn efter massakren i kapitel 21?
Hvilken massakre har så givet navn til byen? Massakren på de rebelske jøder eller massakren på de vantro amalekitter og kana'anæere?
Hvor mange gange bliver byen totalt ødelagt (»utterly destroyed«)?
Hvor mange gange bliver byen døbt "total ødelæggelse"?
Hvordan kan Juda og Simeon stadig være i live i Dommerbogen?
Den største selvmodsigelse: Hvorfor befinder jøderne sig ved Horma i 4 Mosebog kapitel 21?
For at tage den nemme først: En bortforklaring lyder: "Juda og Simeon er ikke de to patriarker, men to stammer, og total-ødelæggelsen i Dommernes Bog er den samme episode som den, der er beskrevet i 4 Mosebog 21".
Med hensyn til at Juda og Simon er i live mange hundrede år, efter at de burde være døde, vil jeg henvise til siden om de sejlivede patriarker.
Med hensyn til, at de forskellige total-ødelæggelser af Horma skulle være den samme massakre, der bliver genfortalt flere gange, kan vi gøre kort proces. Fjerde Mosebog foregår, mens jøderne stadig er i ørkenen, Josvas Bog foregår, efter at Josva har ført jøderne over Jordan og ind i Det Hellige Land, mens Dommerbogen starter med ordene: »Da Josva var død […]« (Dommer 1,1). De tre massakrer sker altså i tre forskellige perioder.
Med hensyn til hvem, der massakrerede hvem, lyder bortforklaringen: "Først blev de rebelske jøder massakrerede i 4 Mosebog 14,45, men senere var det jødernes tur til at massakrere amalekitterne og kana'anæerne i 4 Mosebog 21,3".
Problemet med denne bortforklaring er, at massakren i 4 Mosebog 21,3 ikke kun er modstrid med de få vers, vi kigger på her, men med hele den overordnede historie. Efter det store nederlag ved Horma beordrede Gud jøderne til at vente otteogtredive år, indtil de var døde alle sammen, så den nye generation (og Kaleb og Josva) kunne erobre Det Forjættede Land fra øst.
Jøderne vendte aldrig tilbage til Horma; istedet indtog Josva Det Forjættede Land ved at krydse Jordan ved Jeriko (se det kristne kort til højre).
Med hensyn til hvordan jøderne kunne bliver massakrerede i 4 Mosebog 14,45 i en by, der først fik sit navn efter massakren i kapitel 21, er det nemme svar, at forfatteren skriver i bagklogskabens lys. Jøderne blev massakrerede i en by, som forfatteren vidste ville få sit navn efter massakre nr. 2 i kapitel 21.
Den slags kan man altid påstå, men som sagt er massakren i 4 Mosebog 21,3 i modstrid med den grundlæggende handling i 4 og 5 Mosebog og Josvas Bog. Man kan ikke både tro på, at jøderne invaderede det Hellige Land sydfra, og at Josva erobrede landet ved at krydse Jordan fra øst.
Derfor må Horma have fået sit navn efter amalekitternes og kana'anæernes massakre på jøderne og ikke omvendt.
Mærker: 4 Mosebog, 5 Mosebog, Josva, Dommerbogen, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten