Hvaba?? Hvorfor var Johannes i tvivl? Hvaba??

Johannes (med kamelhale) møder Guds lam.
Johannes og Guds lam

Johannes Døberens og Jesus' mødre var slægtninge. Allerede da Johannes var et foster i sin mors mave, "sprang han af glæde", da han hørte om Jesus' undfangelse:

Lukas 1,41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden
[.. .. ..] [.. .. ..]
Lukas 1,44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd.

Som voksen døbte Johannes Jesus. Ved dåben flængedes himlen, Helligånden dalede ned som en due, og Guds røst erklærede for alle tilskuerne, at »Det er min elskede søn«.

Johannes Døberen havde åbenbart glemt, at han havde kendt Jesus siden barn, men heldigvis kunne Gud sætte tingene på plads for Johannes: »Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden« (Johannes 1,33).

Johannes 1,33: Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden.

Senere, da Johannes var havnet i fængsel, kom han alligevel i tvivl. Derfor sendte han sine disciple afsted for at spørge Jesus, om det nu også var ham, eller om de skulle »vente en anden«:

Matthæus 11,3 og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?"

»Skal vi vente en anden«? Hvor mange andre jomfrufødte Messias'er og gudesønner havde Johannes i sin nærmeste familie? Kendte Johannes Døberen ikke Jesus?

Kristen bortforklaring #1

Episoden med Johannes, der tvivler, findes både i Matthæus og Lukasevangeliet. Derfor mener nogle forskere, at episoden kommer fra et teoretisk manuskript, Q, og at selvmodsigelsen opstår, når Matthæus kombinerer Markusevangeliet med Q.

Men uanset om Q eksisterer (eller om Lukas bare har læst Matthæusevangeliet), bekræfter denne forklaring jo bare, at der er tale om en selvmodsigelse.

Kristen bortforklaring #2

En yndet bortforklaring er, at Johannes tvivler, fordi han har opgivet modet.

Det er også meget muligt, at dette er den rette forklaring: At Matthæus har ønsket at skabe lidt drama. Men i så fald er det en tåkrummende billig effekt, der afslører, at hele historien er frit opfundet:

I resten af historien er Johannes Døberen en mytisk figur: Han er den Elias, som Gud havde sendt (det er derfor, han har kamelhale på billedet til højre). Johannes varslede Jesus' snarlige komme, han banede Herrens vej og gjorde hans stier jævne, hvad det så siden skulle betyde (Matthæus 3,3).

Johannes' tiltrækning var overnaturlig: »Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen« — ja, det står der faktisk — flokkedes til ham, og når Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen var ankommet, havde Johannes kun et eneste budskab: Snart kommer Jesus: »han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko«, og at Jesus vil »døbe jer med Helligånden og ild«.

Hver gang han så Jesus, udbrød han »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd« (billedet til højre). Hvordan kunne Johannes kende sin messias som foster, men være i tvivl som voksen?

Havde Johannes glemt, at Gud selv havde erklæret: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«? Eller at Gud havde sagt til Johannes personligt: »Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden« (Johannes 1,33). Hvis Johannes ikke tror på Gud, hvem tror han så på?

Til sidst røg Johannes i fængslet, men det var helt i tråd med den rolle, han hele livet have spillet som Guds udsendte Elias, og hvad der var spået om Elias. Hvorfor skulle Johannes tvivle? Jesus havde udført en perlerække af mirakler, der ville kunne overbevise selv den mest hårdhjertede ateist, og Jesus svarede Johannes Døberens disciple:

Matthæus 11,4 Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:
Matthæus 11,5 Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.

Havde Johannes udsendinge overhovedet behøvet at spilde Jesus' tid? De kunne jo selv se alle de mange tydelige tegn: Blinde ser, lamme går, stumme kan tale, spedalske bliver rene, døve hører, og døde står op.

Hvordan kunne Johannes være i tvivl? Hvorfor skulle de »vente en anden«?

Matthæus 3,3: Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Lukas 1,41: Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden
[. . .]
Lukas 1,44: For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd.

Yderligere oplysninger


Mærker: Matthæus, Lukas, De synoptiske evangelier