Hvaba?? De sejlivede patriarker Hvaba??

Fordelingen af Det Hellige Land mellem de tolv stammer.
Kort over Israels 12 stammer

Vi har kigget på, hvordan jøderne erobrede Jerusalem, igen og igen.

Lad os kigge på den anden runde en gang til. I første omgang har Guds folk under Josvas ledelse dræbt alle de oprindelige beboere i det land, Gud har givet dem: »huggede dem ned. Der var ingen, der overlevede eller undslap« (Josva 8,22) »huggede indbyggerne ned med sværd« (Josva 8,24) »huggede dem ned; der var ingen, der overlevede« (Josva 11,8) »huggede de ned med sværd og lagde band på dem, så ikke en levende sjæl blev tilbage« (Josva 11,11). »Men alle menneskene huggede de ned med sværd, indtil de havde udryddet dem; de lod ikke en levende sjæl tilbage« (Josva 11,14), osv., osv.

I den næste bog, Dommerbogen, starter jøderne forfra med at dræbe dem alle sammen én gang til.

Men det mest mærkelige er, at Gud overlader opgaven med dette folkemord til Jakobs sønner, bl.a. Juda og Simeon:

Dommer 1,1 Efter Josuas Død adspurgte Israeliterne HERREN og sagde: "Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?"
Dommer 1,2 HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Hånd!"
Dommer 1,3 Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, så skal jeg også drage med dig ind i din Lod!" Så gik da Simeon med ham.
Dommer 1,4 Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne i deres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10 000 Mand.
[.. .. ..] [. . .]
Dommer 1,8 Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild på Byen.
Dommer 1,9 Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.
Dommer 1,10 Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat-Arba - og slog Sjesjaj, Ahiman og Talmaj.
Dommer 1,11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjat-Sefer.
[.. .. ..] [. . .]
Dommer 1,17 Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derfor blev den kaldt Horma.
Dommer 1,18 Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område og Ekron med dets Område.
Dommer 1,19 Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.
(Den forrige danske oversættelse)

Juda, Simeon og resten af Jakobs 12 sønner var ellers døde for mange hundrede år siden — et sted mellem 1 og 2 Mosebog:

2 Mosebog 1,6 Josef og alle hans brødre og hele det slægtled var døde.

Det er formentlig den mest massive modsigelse i hele Bibelen. Hvis vi skal tro på erobringerne i starten af Dommerbogen, så har Jakob og hans 12 sønner aldrig været i Egypten, alle historierne i 2, 3, 4 og 5 Mosebog er aldrig sket, Gud har aldrig ført jøderne ud af Egypten og har dermed aldrig givet dem De Ti Bud. På samme måde har Josva heller ikke slagtet de oprindelige indbyggere i Det Hellige Land »så ikke en levende sjæl blev tilbage«, for det er først nu, Jakobs sønner starter den etniske udrensning.

2., 3., 4. og 5. Mosebog og Josvabogen er lige til at rive ud af Bibelen
Ateister river Bibelen i stykker.

Fem af de største bøger i Bibelen — 2, 3, 4 og 5 Mosebog og Josvabogen — er lige til at rive ud og smide væk (billedet til højre), for alle de byer, der var blevet erobret og udraderet i disse bøger (f.eks. Jerusalem, Horma, Dan, Hasor, Hebron og Debir), bliver nu erobret og udraderet en gang til mange hundrede år senere her i Dommerbogen. De syv folkeslag, som Josva havde udslettet, genopstår og er parat til at slås igen.

Derfor har de kristne til formålet udviklet et bredt arsenal af bortforklaringer:

Kristen bortforklaring #1

Standard-bortforklaringen lyder: "Juda og Simeon er ikke personer, men deres efterkommere, nemlig to af Israels stammer".

Det er selvfølgelig lidt om denne forklaring: Naturligvis har to mand alene ikke kunnet gennemføre dette folkemord — de har naturligvis været stammeledere. Det fremgår jo også af vers 8-9 (citeret foroven), at judæerne har deltaget. Helt bogstaveligt siger den hebraiske tekst "Judas børn", ligesom der stod i oversættelsen fra 1919 (Dommerbogen 1,8-9).

Dommerbogen 1,8: Og Judas Børn strede imod Jerusalem og indtoge den og, sloge den med skarpe Sværd og satte Ild på Staden.
Dommerbogen 1,9: Derefter droge Judas Børn ned for at stride imod Kananiterne, som boede på Bjerget og imod Sønden og i Lavlandet.
(Dansk oversættelse fra 1919)

Ikke desto mindre viser teksten, at de to patriarker har taget personlig del i handlingen. Man kan til nød acceptere »hans hånd« som en metafor, men ord og vendinger som »sin bror«, »vil jeg også følge dig« og »Simeon fulgte ham« viser tydeligt, at der er tale om personer. På hebraisk står udsagnsordene sågar i ental, så dette er man nødt til at bortforklare som "kollektivt ental".

Hvis du møder en kristen, der forsøger sig med denne bortforklaring, så bed om konkrete eksempler på, at en stamme kalder en anden stamme for "sin bror", eller at Bibelen siger "ham", "hans", "sin" eller "sig" om en stamme.

Kristen bortforklaring #2

I forlængelse af den forrige bortforklaring vil en kristen formentlig præsentere dette eksempel på, at Israels stammer omtales som brødre: »Juda fik herredømmet over sine brødre« (1 Krønikebog 5,1-2).

Men verset betyder præcis, hvad der står: Personen Juda fik herredømmet over sine brødre — Jakobs andre 11 sønner. Juda var ikke den ældste, men Ruben mistede førstefødselsretten, fordi han gik i seng med sin fars kone (1 Mosebog 35,22). Derfor udnævnte deres stamfar, Jakob, Juda til familiens øverstbefalende: »Juda, dig skal dine brødre prise, […] din fars sønner skal kaste sig ned for dig« (1 Mosebog 49,8).

Og det er lige, hvad der står i 1 Krønikebog 5,1-2, når man læser i verset i sin sammenhæng: »Ruben […] fordi han havde vanæret sin fars seng, blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner […] for Juda fik herredømmet over sine brødre«.

Det turde være selvindlysende, at det var patriarken Ruben, der »havde vanæret sin fars seng«, og ikke hele stammen Ruben. I så fald må det have været en ret stor seng.

Kristen bortforklaring #3

Derefter er Bibelselskabet klar til at bruge deres sædvanlige våben: Fusk med oversættelsen. Hvis ikke Bibelen siger det, som Indre Mission gerne vil have, så retter man bare i teksten:

Sådan lød teksten før i tiden:

Dommer 1,11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjat-Sefer.
[.. .. ..] [. . .]
Dommer 1,19 Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.
(Den forrige danske oversættelse)

Sådan står der i dag:

Dommer 1,11 Derfra drog de mod indbyggerne i Debir; tidligere hed Debir Kirjat-Sefer.
[.. .. ..] [. . .]
Dommer 1,19 Herren var med judæerne, så de erobrede bjerglandet. Men de kunne ikke fordrive dem, der boede i slettelandet; de havde nemlig jernvogne.
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)

Hokus, pokus. Så fik Indre Mission samtidig klaret selvmodsigelsen med, at Gud ikke kan klare jernvogne.

Kristen bortforklaring #4

Den fjerde bortforklaring er at gentage de tre første så ofte, at man til sidst tror på dem.

Selvmodsigelsen er så vanvittig, at selv de mest skeptiske ateister er klar til at acceptere standard-bortforklaringen. Jeg har sågar diskuteret med ateister, der kunne læse hebraisk, og som hårdnakket gentog bortforklaringen om, at "navnene er stammenavne".

Derfor må jeg påkalde mig en autoritet, Professor Thomas L. Thompson (eksternt link)

Judges I, on the other hand, sets its tale of Jerusalems conquest to a time after Joshua had died. Jerusalem is not Amorite in this story, but Canaanite. Even more surprising, it is Jacob's sons, the founders and patriarchs of the tribes themselves, Judah and Simeon, who defeat the Canaanites in Jerusalem, kill the inhabitants and burn the city to the ground.

(The Mythic Past: Biblical Archaeology And The Myth Of Israel, side 45, af Thomas L. Thompson)

Kristen bortforklaring #5

Når ikke man kan bortforklare eller bortforfalske selvmodsigelsen, så kan man tie den ihjel ved at sørge for, at fok med "de forkerte meninger" ikke får arbejde.

For 30 år siden var det lige så kontroversielt at hævde, at David og Salomon aldrig havde eksisteret, som det i dag er at stille spørgsmålstegn ved Jesus' historiske eksistens.

Thomas L. Thompson kunne ikke få arbejde i U.S.A., men måtte flytte til Danmark, hvor han arbejdede 16 år ved Københavns Universitet. Her grundlagde han sammen med Niels Peter Lemche den retning, der hedder Københavnerskolen (af modstandere kaldet Bibelsk minimalisme). I dag er Thompson dansk statsborger.

Josva 8,22: Imens var de, der havde indtaget byen, kommet ud mod mændene fra Aj, der nu både foran sig og bag sig havde israelitter, som huggede dem ned. Der var ingen, der overlevede eller undslap.
Josva 8,24: Da israelitterne på åben mark havde dræbt alle de indbyggere fra Aj, som havde forfulgt dem ud i ørkenen, og da alle til sidste mand var faldet for sværdet, vendte alle israelitterne tilbage til Aj og huggede indbyggerne ned med sværd.
Josva 11,8: Og Herren gav dem i israelitternes hånd; de slog dem og forfulgte dem helt til det store Sidon, til Misrefot-Majim og til Mispe-dalen i øst og huggede dem ned; der var ingen, der overlevede.
Josva 11,11: Alle, der var i byen, huggede de ned med sværd og lagde band på dem, så ikke en levende sjæl blev tilbage; og Josva brændte Hasor ned.
Josva 11,14: Alt det, israelitterne røvede i disse byer, og dyrene tog de med sig som krigsbytte. Men alle menneskene huggede de ned med sværd, indtil de havde udryddet dem; de lod ikke en levende sjæl tilbage.
1 Mosebog 35,22: Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide.
1 Krønikebog 5,1: Israels førstefødte søn Rubens sønner - han var den førstefødte, men fordi han havde vanæret sin fars seng, blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner, uden at de dog blev registreret som førstefødte;
1 Krønikebog 5,2: for Juda fik herredømmet over sine brødre, og fra ham skulle fyrsten komme, men førstefødselsretten fik Josef -
1 Mosebog 49,8: Juda, dig skal dine brødre prise, din hånd griber dine fjender i nakken; din fars sønner skal kaste sig ned for dig.

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, 2 Mosebog, Josva, Dommerbogen, 1 og 2 Krønikebog, Udvandringen fra Egypten, Forfalskninger