Jerusalems Erobring

Josva slår de fem konger ihjel

Det kan ikke siges tit nok: Oldtidens moral var meget forskellig fra nutidens. I gamle dage vandt man retten til et landområde ved at erobre det og dræbe dem, der allerede boede der. Det at have boet i landet i 1.000 år gav ingen rettigheder; kun det at slå de tidligere indbyggere ihjel gav retten. Derfor er Det Gamle Testamente fyldt med en endeløs række af massakrer og erobringer.

Det mest hellige sted i hele Det Hellige Land er naturligvis Jerusalem. Derfor er der ekstra mange historier om, hvordan jøderne vandt retten til denne by.

Første gang Jerusalem optræder i Bibelen, tilhører den amoritterne. Josva dræber de fem amoritterkonger og lader dem hænge til solnedgang (billedet til højre).

Josva 10,5 De fem amoritterkonger, kongerne i Jerusalem, i Hebron, i Jarmut, i Lakish og i Eglon, samledes og drog op med alle deres hære. De belejrede Gibeon og gik til angreb på den.
[.. .. ..] [. . .]
Josva 10,23 Og det gjorde de. De førte de fem konger, kongerne i Jerusalem, i Hebron, i Jarmut, i Lakish og i Eglon, ud af hulen til ham.
[.. .. ..] [. . .]
Josva 10,26 Derefter slog Josva kongerne ihjel og hængte dem på fem træer, og dér hang de til aften.

Jerusalem er derefter en enkelt by i en meget lang række af byer, der tilfalder stammen Juda. Der er dog den krølle, at de ikke kunne uddrive jebusitterne, der bor i Jerusalem den dag i dag.

Josva 15,20 Dette er judæernes stammes arvelod, slægt for slægt.
[.. .. ..] [. . .]
Josva 15,63 Men jebusitterne, som boede i Jerusalem, kunne judæerne ikke fordrive, og den dag i dag bor jebusitterne sammen med judæerne i Jerusalem.

Der er ingen forklaring på, hvor i Jerusalem disse jebusitter gemmer sig, eller hvorfor der var jebusitter i en by, der blev erobret fra amoritter:

Dommerbogen 1,6: "*Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, greb ham og huggede tommelfingrene og storetæerne af ham*".

Bibelens næste bog, Dommerbogen, starter med at jøderne erobrer Jerusalem. De hugger tommelfingre og storetæer af kongen (billedet til højre), hugger indbyggerne ned sværd og brænder byen ned.

Dermed har de (igen) fået et legitimt krav på området. Mærkeligt nok får vi endnu engang at vide, at der gemmer sig jebusitter et eller andet sted et eller andet sted i byen. Denne gang bor de sammen med benjaminitterne, og ikke judæerne, som vi eller lige har fået at vide. Man kan undre sig over, hvordan jebusitterne har kunnet gemme sig, når byen blev brændt ned, men sådan er der så meget.

Dommer 1,6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, greb ham og huggede tommelfingrene og storetæerne af ham.
[.. .. ..] [. . .]
Dommer 1,8 Judæerne angreb Jerusalem og indtog den. De huggede indbyggerne ned med sværd og stak ild på byen.
[.. .. ..] [. . .]
Dommer 1,21 Men jebusitterne, som boede i Jerusalem, fik benjaminitterne ikke fordrevet, og den dag i dag bor jebusitterne sammen med benjaminitterne i Jerusalem.

Mange generationer senere er Jerusalem alligevel ikke jødisk. Jerusalem hedder også Jebus, opkaldt efter de jebusitter, der har gemt sig i Jerusalem siden Josvas tid.

Jerusalem er »en fremmed by, hvor der ikke bor israelitter«:

Dommer 19,10 Men manden ville ikke blive natten over; han tog af sted, og noget efter var han på højde med Jebus, det samme som Jerusalem. Han havde et par opsadlede æsler med sig. Hans medhustru var også med.
Dommer 19,11 Da de nu var i nærheden af Jebus og solen var ved at gå ned, sagde karlen til sin herre: "Kom, lad os tage ind i jebusitternes by her og overnatte."
Dommer 19,12 Men hans herre sagde til ham: "Nej, vi vil ikke tage ind i en fremmed by, hvor der ikke bor israelitter. Vi tager videre til Gibea.

Bibelsk score-trick: Bær rundt på et afhugget hoved, og de unge kvinder vil spille musik for dig.

På Davids tid var Jerusalem åbenbart alligevel jødisk, for da David havde dræbt Goliat to gange ud af tre, bar han Goliats hoved til byen (billedet til højre):

1 Samuel 17,54 Men David tog filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, og hans våben lagde han i sit telt.

Alligevel var det op til David at erobre Jerusalem. Denne gang ikke fra amoritter eller kana'anæere, men fra de jebusitter, som vi ellers to gange har fået at vide, bor i Jerusalem den dag i dag, og som Josva for længst havde udryddet sammen med amoritterne og kana'anæerne:

2 Samuel 5,6 Kongen og hans mænd drog nu til Jerusalem mod jebusitterne, som boede i landet. Jebusitterne sagde til David: "Her kommer du ikke ind, medmindre du fjerner de blinde og lamme." Dermed mente de: Her kan David ikke komme ind.
2 Samuel 5,7 Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen.

Historien om hvordan David indtog Jerusalem er så god, at den må vente til i morgen.

Yderligere Selvmodsigelser

Mærker: Josva, Dommerbogen, 1 og 2 Samuelsbog