I det ældste evangelium, Markusevangeliet, har Jakob og Johannes en ordre til Jesus: "Vi vil, at du skal gøre, hvad vi beder om".
Markus 10,35 Da gik Jakobus og Johannes, Zebedæi sønner, til ham, og sagde: Mester, vi ville, at du skal giøre os det, vi ville bede.
Markus 10,36 Men han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal giøre eder?
Markus 10,37 Men de sagde til ham: giv os, at vi maae sidde, den eene hos din høire side, og den anden hos din venstre side, i din herlighed.
(Dansk oversættelse fra 1814)
I Matthæus evangeliet er det, derimod deres mor, der stiller det forvovne spørgsmål, og hun kaster sig ned foran Jesus først.
Matthæus 20,20 Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget.
Matthæus 20,21 Han spurgte hende: "Hvad vil du?" Hun sagde til ham: "Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd."
Matthæus 20,22 Jesus svarede: "I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?" "Ja, det kan vi," svarede de.
Det pudsige er, at selvom det nu er moderen, der kommer med forespørgslen, er Jesus' svar præcis det samme: »Kan I drikke det bæger, […] "Ja, det kan vi," svarede de«. Og Jesus lover dem begge, at de skal drikke af samme bæger, som han.
De to disciple kommanderer rundt med Jesus, som om han var deres tjener. De har åbenbart heller ikke fattet, at sædet ved Jesus' side allerede er optaget (billedet til højre), og at de faktisk beordrer Jesus til at smide Gud væk fra sin plads. Den ultimative ironi sker ved slutningen af evangeliet, hvor det afsløres, at Jesus' "herlighed" er hans korsfæstelse, og at den attraktive plads på hans højre og venstre side er reserveret af to andre: »de korsfæstede to røvere med ham, een hos hans høire, og een hos hans venstre side«.
Matthæus kopierer Markusevangeliet, men alle disse spydigheder er spildte Gud ord på Balle-Lars for ham. Matthæus har en helt anden respekt for disciplene, så han tilretter historien, således at det er deres mor, der stiller det forvovne spørgsmål. Vi får aldrig nogen forklaring på, hvorfor hun lige pludselig har forladt sin mand, og hvad hun laver her. Hun stiller også spørgsmålet langt mere respektfuldt, da hun kaster sig ned for Jesus:
Den slags fiflerier viser to ting: 1) Markus skriver litteratur, og 2) Matthæus retter gladeligt i "den hellige tekst", når det passer ind i hans kram.
Med hensyn til, at disciplene hundser rundt med Jesus, er det sådan, teksten oversættes i den frie verden: »we want you to do for us whatever we ask« (NIV), »we want you to do for us whatever we ask of you« (ESV og NASB), »we would that thou shouldest do for us whatsoever we shall desire« (King James Bibel).
Bibelselskabets oversættelse er derimod så fusket, at man misser pointen:
Markus 10,35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: "Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os."
(Den autoriserede oversættelse fra 1992)
Med hensyn til de to røvere på Jesus' højre og venstre side har Bibelselskabet et andet trick i posen til at forplumre ironien. I oversættelsen fra 1992 beder disciplene om at sidde på Jesus' hånd: »den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd« (Markus 10,37), mens røverne hænger på hans side: »den ene på hans højre, den anden på hans venstre side« (Markus 15,27).
For en ordens skyld: Der står hverken "hånd" eller "side" i den græske tekst. Der står bare "højre" og "venstre".
Mærker: Matthæus, Markus, De synoptiske evangelier, Forfalskninger