Vil der altid være fattige i Guds land? Vil der altid være fattige i Guds land? 
|
5 Mosebog 15,1 Hvert syvende år skal du eftergive al gæld.
5 Mosebog 15,2 Om gældseftergivelsen gælder følgende: Hver kreditor skal eftergive det, han har til gode hos sin næste. Han skal frafalde sit krav på sin næste og sin landsmand, når der for Herren er udråbt gældseftergivelse.
5 Mosebog 15,3 Udlændingen må du gøre krav hos, men hvad du har til gode hos din landsmand, skal du eftergive.
5 Mosebog 15,4 Men der skal ikke være fattige hos dig, for Herren vil velsigne dig i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje,
5 Mosebog 15,5 hvis blot du adlyder Herren din Gud og omhyggeligt gør alt det, jeg i dag befaler dig.
5 Mosebog 15,6 Ja, Herren din Gud velsigner dig, sådan som han har lovet dig; du kan låne ud til mange folk og skal ikke selv låne; du kan herske over mange folk, men de skal ikke herske over dig.
5 Mosebog 15,7 Når der er en fattig hos dig, en af dine landsmænd i dine byer i det land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke din hånd for din fattige landsmand.
5 Mosebog 15,8 Luk tværtimod din hånd op for ham, og lån ham, hvad han mangler!
5 Mosebog 15,9 Tag dig i agt, at du ikke får den gemene tanke: "Nu er det snart det syvende år, gældseftergivelsesåret," så du ser skævt til din fattige landsmand og undlader at give ham noget. Så vil han råbe til Herren og anklage dig, og det vil blive regnet dig til synd.
5 Mosebog 15,10 Du skal give ham, og du skal ikke være ked af at give ham. For gør du det, vil Herren din Gud velsigne dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du erhverver.
5 Mosebog 15,11 Der vil altid være fattige i landet; derfor giver jeg dig den befaling: Luk din hånd op for din landsmand, for alle trængende og fattige hos dig i dit land.
Hvad er det i grunden, Gud mener? Først lover han højtideligt, at der aldrig vil være fattige i landet: »der skal ikke være fattige hos dig« (15,4), og straks efter giver han instruktioner for, hvordan man skal behandle disse fattige, og slutter instruktionen med: »Der vil altid være fattige i landet«.
Ville du stemme på Gud ved næste folketingsvalg?
Det er ovenikøbet meget sandsynligt, at dette er den rigtige forklaring: Nemlig, at hele Femte Mosebog er et nyere falskneri, og at forfatteren vil give sit nye værk lidt pondus. Hvis bare forfædrene havde adlydt disse påbud og forbud (som forfatteren lige har skrevet), så havde der ikke været så mange ulykker i landet i dag.
Men denne forklaring gør ikke selvmodsigelsen mindre latterlig, for den afslører netop, at Guds ord er fri fantasi. Hvis Gud i forvejen vidste, at jøderne ville være troløse, hvorfor skulle han så overhovedet have givet løftet i vers 2-4? Hvis Gud i forvejen forudsætter, at jøderne vil ignorere hans bud, hvorfor spilder han så sin tid med at give dem endnu flere bud i vers 6-11?
Endnu mere fjollet er det, at Jesus heller ikke var i stand til at gøre ende på fattigdommen. Han brændte næsten en årsløn af på salve til hår eller fødder. Derefter blev han kritiseret af Judas Iskariot for ikke at tænke på de fattige: »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« (Johannes 12,5), og han svarede:
Johannes 12,8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid."
Mærker: 5 Mosebog, Johannes, Firekildehypotesen, GT kontra NT