Aldrig mere forbande jorden. Aldrig udrydde alt levende Aldrig mere forbande jorden. Aldrig udrydde alt levende 
|
Efter at have druknet alle mennesker (undtagen otte) og alle dyr på jorden bliver Gud grebet af bondeanger. Han lover, at han vil »aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene« og »aldrig mere udrydde alt levende«:
1 Mosebog 8,21 Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort.
Men det må han have glemt, for han forbandede jorden igen på grund af menneskene:
Esajas 24,1 Herren hærger jorden og lægger den øde, han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne.
Esajas 24,2 Det skal gå præsten som folket, herren som trællen, fruen som trælkvinden, køberen som sælgeren, långiveren som låntageren, ågerkarlen som skyldneren.
Esajas 24,3 Jorden lægges fuldstændig øde, den udplyndres helt. Herren har talt dette ord.
Esajas 24,4 Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen.
Esajas 24,5 Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt.
Esajas 24,6 Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage.
Senere er den gal igen: Gud truer igen med, at han vil udrydde alt levende, men denne gang har han fundet et smuthul: Han havde kun lovet, at »aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort«, så næste gang gør han det bare på en anden måde. Denne gang bliver det ikke med vand, men med ild.
Zefanias 1,2 Jeg udrydder alt fra jordens overflade, siger Herren.
Zefanias 1,3 Jeg udrydder mennesker og dyr, jeg udrydder himlens fugle og havets fisk, alt det som bragte de ugudelige til fald. Jeg udsletter menneskene fra jordens overflade, siger Herren.
[.. .. ..] [. . .]
Zefanias 1,17 Jeg sender trængsler over menneskene, så de går omkring som blinde, fordi de syndede mod Herren. Deres blod hældes ud som snavs, deres kroppe som skarn.
Zefanias 1,18 Deres sølv og guld kan ikke redde dem på Herrens vredes dag. I hans lidenskabs ild skal hele jorden fortæres. For han bringer tilintetgørelse og rædsel over alle jordens beboere.
Mærker: 1 Mosebog, Esajas, Zefanias