Forbuddet mod at begå drab er ældre end De Ti Bud. Det går helt tilbage til Guds pagt med Noa:
1 Mosebog 9,5 Og jeres eget blod vil jeg kræve hævn for; af ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det, og af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et menneskes liv.
1 Mosebog 9,6 Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker. For i sit billede skabte Gud mennesket.
Men hvordan var det, dengang Kain slog Abel ihjel? Dengang satte Gud sit mærke på Kain, for at vise, at han var under Guds beskyttelse, og at »hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange«:
1 Mosebog 4,14 Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel."
1 Mosebog 4,15 Men Herren sagde til ham: "Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange." Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel.
Hvorfor skulle Kain ikke undgælde for sit mord?
Den forklaring rimer dog meget dårligt med de kristnes opfattelse af Guds moral som absolut og evig og skrevet i vore hjerter. Vi får aldrig nogen forklaring på, hvorfor Kain slap godt fra at myrde sin bror, og heller ingen forklaring på, hvorfor Gud det ene sted siger: »af ethvert menneske vil jeg kræve hævn for et menneskes liv«, og det andet sted truer med syvdobbelt hævn over folk, der netop gør sådan.(1)
Fodnoter: (1)
Spørg din lokale præst.
Mærker: 1 Mosebog, Firekildehypotesen