Historien om Paulus, som den fortælles i Apostlenes Gerninger, er, at Paulus startede med at forfølge de kristne. På vejen til Damaskus fik han en åbenbaring af Jesus, der omvendte ham:
Apostl. G. 9,3 Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham.
Apostl. G. 9,4 Han faldt til jorden og hørte en røst sige: "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?"
Apostl. G. 9,5 Han svarede: "Hvem er du, herre?" Han sagde: "Jeg er Jesus, som du forfølger.
Historien fortælles i alt tre gange, og alle tre gange er det Jesus, der kalder:
Apostl. G. 22,8 Jeg spurgte: 'Hvem er du, Herre?' Han svarede: 'Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.'
Apostl. G. 26,15 Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger.
Men ifølge Paulus' egne epistler var det ikke Jesus, der omvendte ham, og gav ham evangeliet. Det var Gud, der gav Paulus en åbenbaring om Jesus, så Paulus kunne prædike evangeliet om Jesus.
Galaterne 1,15 Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede
Galaterne 1,16 at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,
Det skal måske tilføjes, at ordet "Gud" ikke står i Galaterne 1,15 i enkelte af de gamle manuskripter som f.eks. Papyrus 46 og Codex Vaticanus.
Men det gør ingen forskel. Selv hvis den oprindelige tekst eventuelt skulle have været »han, der […] besluttede at åbenbare sin søn for mig«, er der ingen tvivl om, at "han" er Gud.
Mærker: Apostlenes Gerninger, Galaterne, Paulus