De to røvere

Alle fire evangelier fortæller, at Jesus blev korsfæstet mellem to forbrydere. Ifølge Markus- og Matthæusevangeliet var disse to forbrydere med til at håne Jesus, mens de selv hang på korset:

Markus 15,32 Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!" Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham.

Matthæus 27,44 Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde.

Derimod fortæller Lukas, at det kun var den ene røver, der hånede Jesus. Den anden irettesatte ovenikøbet ham, der hånede:

Lukas 23,39 Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
Lukas 23,40 Men den anden satte ham i rette og sagde: "Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom?
Lukas 23,41 Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort."
Lukas 23,42 Og han sagde: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige."

Denne selvmodsigelse er en af de utallige, der opstår, når Matthæus og Lukas kopierer Markus, og hver forfatter pynter på historien, som det passer i hans kram. Grunden til, at jeg tager lige præcis denne selvmodsigelse frem, er at vise, hvor groteske bortforklaringer de kristne er i stand til at diske op med (billedet til højre).

Det kan påstås, at røveren skiftede mening. Men det står der ingen steder. Lukas fortæller udelukkende, at den ene hånede Jesus, men at den anden "satte ham i rette". Der er intet i hans ord, der antyder, at han selv skulle have hånet Jesus kort forinden: »Frygter du ikke engang Gud […] han har intet ondt gjort […] Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige«.

Det er også svært at forestille sig, hvad det var, Jesus skulle have gjort på korset, der kunne få røveren til at stoppe med at håne ham, og overbevise ham om, at Jesus var hans frelser: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige«

Faktisk er der mange andre selvmodsigelser end denne ene:

Markus og Matthæus kalder dem "røvere", hvorimod Lukas kalder dem "forbrydere".
I Lukasevangeliet bliver de korsfæstet samtidig med Jesus, mens de bliver korsfæstet lidt senere i Markus- og Matthæusevangeliet.
I Johannesevangeliet står der, at romerne knuste benene på først den ene og så den anden, før de kom til Jesus (Johannes 19,32-33), hvilket er lidt underligt, når Jesus hang i midten.

Johannes 19,32: Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus.
Johannes 19,33: Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben,

Billedet øverst til højre viser den ultimative forklaring på alle disse selvmodsigelser: Der var fem kors i alt — Jesus blev korsfæstet mellem to røvere og to forbrydere.

Denne bortforklaring er i tråd med lignende bortforklaringer om, at Jesus blev salvet to gange, holdt to bjergprædikener, rensede templet to gange, red på tre æsler, og at Jesus har tre næser og fire øjne.

Hånede begge røverne Jesus?

Yderligere selvmodsigelser