Hvaba?? Må Jøder have Jødiske Slaver? Hvaba??

2 Mosebog 21,6: "skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid".
Dørstolpe

Kristne mennesker kan have slaver, og Bibelen har næsten ingen restriktioner. Der er dog begrænsninger med hensyn til brugen af deres eget folk, »din broder«:

3 Mosebog 25,39 Når det går dårligt for din broder hos dig, og han lader sig sælge til dig, må du ikke pålægge ham trællearbejde;
3 Mosebog 25,40 han skal have det som en daglejer eller tilflytter hos dig. Indtil jubelåret skal han arbejde hos dig.
3 Mosebog 25,41 Så skal han gives fri sammen med sine børn; han skal vende tilbage til sin familie og sine fædres ejendom.
3 Mosebog 25,42 De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle.
3 Mosebog 25,43 Du må ikke underkue ham med vold. Du skal frygte din Gud!

For at opsummere: Jøderne er dine brødre, og de må ikke pålægges trællearbejde. De skal behandles som daglejere og frigives ved næste jubelår, hvor de kan vende hjem med deres familie.

Det var jubelår hvert 49. år og resten af kapitlet angiver, hvordan dagsprisen på jødiske slaver varierer afhængigt af, hvor mange år der er igen til næste jubelår.

Denne pæne behandling af jødiske slaver står i kontrast til resten af kapitelet, der handler om ikke-jødiske slaver, men dette er ikke emnet for denne artikel.

Her vil vi i stedet se på, hvordan reglerne for jødiske slaver varierer andre steder i Bibelen:

5 Mosebog 15,12 Når din landsmand, en hebræer, mand eller kvinde, sælger sig til dig, skal han være din træl i seks år, og i det syvende år skal du frigive ham.
5 Mosebog 15,13 Og når du frigiver ham, må du ikke sende ham tomhændet bort.
5 Mosebog 15,14 Forsyn ham rigeligt med dyr fra dit småkvæg, med korn fra din tærskeplads og med vin fra din perse; det, Herren din Gud har velsignet dig med, skal du give ham.
5 Mosebog 15,15 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig; derfor giver jeg dig i dag denne befaling.
5 Mosebog 15,16 Men hvis han holder af dig og din familie, fordi han har haft det godt hos dig, og han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig,"
5 Mosebog 15,17 da skal du tage en syl og stikke den igennem hans øreflip og ind i døren, og så skal han være din træl på livstid. På samme måde skal du bære dig ad med din trælkvinde.
5 Mosebog 15,18 Vær ikke ærgerlig over at skulle frigive ham, for han har tjent dig i seks år og gjort, hvad du ellers skulle have betalt en daglejer for, og Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du gør.

I denne version må jøderne godt være slaver: »skal han være din træl i seks år«. Man kan selvfølgelig udglatte modstriden ved at sige, at jødiske slaver var "trælle uden trællearbejde", men det står der altså ingen steder.

Slaveriet varer kun i seks år — i modsætning til reglerne i 3 Mosebog, hvor slaveriet kunne vare mellem 1 og 49 år. Derefter må slaven vende hjem, og han skal forsynes rigeligt med småkvæg, korn og vin.

Der er dog en tilføjelse: Slaven kan helt frivilligt vælge at fortsætte som slave. I så fald skal slaveejeren stille slaven op ad døren, og i et bizart ritual gennembore hans øre med syl (billedet til højre). Herefter er slaven slave for evig: »så skal han være din træl på livstid« — i modstrid med ordene i 3 Mosebog om, at slaver skulle frigives ved jubelåret.

Tredje variant:

2 Mosebog 21,2 Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag.
2 Mosebog 21,3 Var han ugift, da han blev træl, skal kun han frigives; var han gift, skal hans kone frigives sammen med ham.
2 Mosebog 21,4 Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives.
2 Mosebog 21,5 Men hvis trællen siger: "Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,"
2 Mosebog 21,6 skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.

2 Mosebog er enig med 5 Mosebog i at slaveriet skal vare seks år. Men der er en afgørende forskel: Hvis slaven har fået en kone af sine herre, tilhører konen og børnene stadig herren. Slaven er derfor tvunget til at vælge mellem sin familie og sin frihed.

Påstanden om, at konen og børnene skal blive hos slaveejeren modsiger, hvad de to andre Bibel-steder siger:

  1. 3 Mosebog 25,41 siger: »Så skal han gives fri sammen med sine børn«. Altså det lodret modsatte af 2 Mosebog 21,4.
  2. 3 Mosebog 25,41 siger også: »han skal vende tilbage til sin familie«, og det må siges at være svært, hvis slaveejeren beholder hans kone og børn.
  3. 3 Mosebog 25,39 kalder slaven: »din broder«. Man forventes ikke at stjæle "sin broders" kone og børn.
  4. 3 Mosebog 25,43: siger »Du må ikke underkue ham med vold«. Normalt vil det kræve en hel del vold at røve kone og børn fra en mand.
  5. 5 Mosebog 15,13+14+18 bruger 3 vers på at understrege, at slaven ikke må sendes tomhændet bort. Det ville være absurd, hvis slaveejeren overlæssede slaven med »rigeligt med dyr fra dit småkvæg, med korn fra din tærskeplads og med vin fra din perse«, men beholdt hans kone og børn.

I 5 Mosebog kunne slaven vælge at blive slave for evigt af kærlighed til sin herre. I denne udgave er det for at redde sin familie: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives« (2 Mosebog 21,5 ).

Slaven skal ikke længere bare stilles op ad døren: Gud selv er deltager i gennemboringen: Slaveejeren skal »føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen«.

Lad os slutte med en opsummering over de forskellige selvmodsigelser:

  1. Må jøder være slaver?
  2. Bliver slaven frigivet efter en periode på op til 49 år? Eller efter 6 år?
  3. Kan reglerne om jubelåret annulleres med en syl og en dørstolpe?
  4. Bliver den frigivne slave forsynet med »rigeligt med dyr fra dit småkvæg, med korn fra din tærskeplads og med vin fra din perse« (5 Mosebog 15,14)? Eller sendes han hjem tomhændet?
  5. Får slaven sine børn med hjem? Eller tilhører børnene slaveejeren?
  6. Får slaven sin kone med hjem? Eller tilhører konen slaveejeren?
  7. Vælger slaven det livsvarige ritual af kærlighed til slaveejeren? Eller af kærlighed til sine kone og børn?
  8. Er Gud tilstede ved dørstolpen, når slaven får sit øre gennemboret?

Venstre Højre

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 3 Mosebog, 5 Mosebog, Firekildehypotesen


Op til sektion om Selvmodsigelser