Paulus mente ikke, man skulle dømmes på grund af sabbatten:
Kolossenserne 2,16 Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter.
Her er Gud lodret uenig: Der er dødsstraf for at udføre selv småjobs på en sabbat:
4 Mosebog 15,32 Mens israelitterne var i ørkenen, opdagede de en mand, der samlede brænde på sabbatsdagen.
4 Mosebog 15,33 De, der traf ham i færd med at samle brænde, førte ham til Moses og Aron og hele menigheden.
4 Mosebog 15,34 De holdt ham i forvaring, for der var ingen afgørelse om, hvad der skulle gøres ved ham.
4 Mosebog 15,35 Herren sagde til Moses: "Manden skal lide døden! Lad hele menigheden stene ham uden for lejren."
4 Mosebog 15,36 Så førte de ham uden for lejren og stenede ham til døde, sådan som Herren havde befalet Moses.
Hvem har så ret? Gud eller Paulus?
Så hvem skal man tro på? På Gud, »hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge« (Jakob 1,17)? Eller på Paulus, der aldrig har mødt Jesus, men som påstår, Gud har skiftet mening?
Mærker: 4 Mosebog, Kolossenserne, De Ti Bud, GT kontra NT, Paulus