Hvaba?? Stenstøtter og brændofre Hvaba??

"Der står her, at Gud hader stenstøtter og private altre".
Moses 1590

Moses kom ned fra bjerget med den nye pagt:

2 Mosebog 24,3 Moses gik hen og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: "Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre."
2 Mosebog 24,4 Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer.
2 Mosebog 24,5 Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren.
2 Mosebog 24,6 Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret.
2 Mosebog 24,7 Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: "Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler."

Moses »kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket«, som hele folket »med én røst« lovede at adlyde (2 Mosebog 24,3).

Derefter fejrede Moses den glade begivenhed med at rejse 12 falliske stenstøtter (2 Mosebog 24,4), og at ofre nogle tyre som et brændoffer på et improviseret alter (2 Mosebog 24,5-6). Så læste Moses op af pagten endnu engang, og folket lovede endnu engang, at de »vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler« (2 Mosebog 24,7).

Og hvad står der så i den pagt, som Moses læste op for hele folket to gange i træk, som folket lovede at adlyde to gange i træk, og som de straks fejrede med stenstøtter og brændofre? Ja, ifølge 5. Mosebog, står der i pagten, at man ikke må rejse stenstøtter . . .

5 Mosebog 16,22Du må heller ikke opstille nogen stenstøtte. Den slags hader Herren din Gud.

. . . og at man kun må frembringe brændofre et eneste sted, nemlig i templet i Jerusalem:

5 Mosebog 12,5 Nej, I skal søge til det sted, Herren jeres Gud udvælger blandt alle jeres stammer til at sætte sit navn på, så det kan bo der. Dér skal du komme,
5 Mosebog 12,6 og derhen skal I bringe jeres brændofre og slagtofre, jeres tiender og afgifter, jeres løfteofre og frivilligofre og det førstefødte af jeres køer og får.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 2 Mosebog, 5 Mosebog, Firekildehypotesen, Udvandringen fra Egypten