Matthæus- og Lukasevangeliet har hver sin fine stamtavle, der skal vise, at Jesus er af Davids æt:
Matthæus fortæller, at slægten går ned gennem Davids søn Salomon og derefter hele Judæas kongerække:
Matthæus 1,6 og Isaj blev far til kong David. David blev med Urias' hustru far til Salomo,
Matthæus 1,7 Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf,
Lukas mener dermed, at slægtskabet går gennem en af Davids andre sønner, Natan. Eftersom Bibelen ikke siger noget om Natans efterkommere,(1) er navnene på listen formentlig fri fantasi,(2) der skal opfylde en syvtalsmagi.
Lukas 3,31 søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David,
Endnu mærkeligere er det, at selvom de to stamtavler går hver sin vej, har de begge to placeret Shealtiel og Zerubbabel halvvejs mellem David og Jesus. De to stamtavler "mødes altså på midten", før de skilles igen.
Fodnoter: (1) (2)
Der er også dem, der mener, at Lukas bevidst har rodet profeten Natan sammen med Davids søn Natan, fordi Lukas ser Jesus mere som en profet end som en konge (Lukas 7,16; 7,39; 13,33; 24,19).
»On the other hand, an enquiry into the names leads to an adverse
judgment for the pre-exilic part. R Fruin94 has reminded us that the
custom of using the names of the twelve patriarchs as personal names
did no arise until after the exile. In fact, the name of Joseph first
appears in Ezra 10.42; Neh. 12.14; I Chron. 25.2, 9; the name of
Judah Ezra 3.9; 10.23; Neh. 11.9 etc. and the name of Simeon,
Ezra 10.31. The name Levi as a personal name appears only during
the Maccabean era95 and in the New Testament times.96 Luke gives
for the period of the ancient monarchy the names of Joseph, Judah,
Simon and Levi as the sixth97 to the ninth descendants of David, but
this is an anachronism, and shows that the pre-exilic part of the
Lucan genealogy has no historical value«.
(Jerusalem in the Time of Jesus af Joachim Jeremias, 1969, side 296).
Mærker: Matthæus, Lukas, Stamtavler