Hvaba?? Slægtsbog for Jesus Kristus Hvaba??

Jesus' stamtræ
Isajs træ

Matthæusevangeliet starter med en lang stamtavle, der skal vise, at Jesus er af Davids æt:

Matthæus 1,1 Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Matthæus 1,2 Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre.
[.. .. ..][. . .]
Matthæus 1,16 og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.
Matthæus 1,17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.

Men efter have brugt 17 vers på at vise, hvordan Jesus' stamtræ er fyldt med en perlerække af Judæas konger, modsiger Matthæus sig selv i det næste vers.

Matthæus 1,18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.

Jesus er ikke Josef's søn, for Maria blev gravid »før de havde været sammen«. Jesus er født ved Helligånden, og dermed er den lange stamtavle dybt irrelevant.

Hvad skal vi tro på? Er det »Slægtsbog for Jesus Kristus«? Eller er det ikke Jesus' slægtsbog?

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, Stamtavler