Ifølge dogmet om Arvesynden skyldes alverdens ulykker, at Adam og Eva havde spist af »træet til kundskab om godt og ondt«. Det var derfor, mennesket blev jaget ud af Paradisets Have, og det er derfor, vi alle skal dø:
1 Mosebog 2,17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!"
1 Mosebog 3,4 Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø!
1 Mosebog 3,5 Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt."
1 Mosebog 3,22 Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!"
1 Mosebog 3,23 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af.
Andre steder i Bibelen er det at kunne skelne mellem godt og ondt en nyttig egenskab, der bør opøves.
Hebræerne 5,12 For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde.
Hebræerne 5,13 For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn.
Hebræerne 5,14 Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.
Men denne bortforklaring forklarer jo ikke, hvorfor Gud ikke ville have, at mennesket spiste af »træet til kundskab om godt og ondt«.
Teksten siger også tydeligt, at Gud var oprørt, fordi »mennesket [er] blevet som en af os og kan kende godt og ondt« (ganske som slangen havde forudsagt), hvorefter Adam og Eva blev uddrevet fra Paradis.
Mærker: 1 Mosebog, Hebræerne, GT kontra NT, Arvesynden