Hvordan døde Judas? Hvordan døde Judas? 
|
Ifølge Matthæusevangeliet hængte Judas sig selv:
Matthæus 27,3 Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste
Matthæus 27,4 og sagde: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod." Men de svarede: "Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag."
Matthæus 27,5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.
Matthæus 27,6 Ypperstepræsterne tog sølvpengene, men sagde: "Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge."
Matthæus 27,7 De traf da den beslutning at købe Pottemagermarken for pengene til gravplads for fremmede.
Matthæus 27,8 Derfor hedder den mark den dag i dag Blodager.
Derimod påstår Apostlenes Gerninger, han styrtede »på hovedet ned og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud«:
Apost. G. 1,17 For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste.
Apost. G. 1,18 Han købte sig en mark for de penge, han havde fået for sin ugerning, men han styrtede på hovedet ned og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud.
Apost. G. 1,19 Og det blev kendt af alle Jerusalems indbyggere, så at den mark på deres sprog blev kaldt Hakeldama, det vil sige Blodmarken.
De mest almindelige bortforklaringer går ud på, at begge dele er sandt. Der står ganske vist i Matthæus 27,5, at Judas hængte sig selv, men der står jo ikke, at han døde af det.
Helt tilbage i det 2. århundrede forklarede kirkefaderen Papias, at rebet blev skåret over. Judas levede videre, men som guddommelig straf begyndte hans legeme at svulme op. Han kunne ikke se ud af øjnene, hans testikler blev store og formløse, og pus og orme væltede ud af hans krop. Han kunne ikke engang gå gennem en port, hvor der kunne køre en vogn igennem.
Tilsidst revnede han ude på Blodmarken (ved et utroligt tilfælde var han altså ude på netop den mark, præsterne havde købt, da han revnede). I en anden variant af historien blev Judas ramt af en vogn (en af dem, der ikke kunne komme gennem porten), hvorefter han revnede.
Der har vi altså en urgammel bortforklaring med størst mulig autoritet: En kirkefader fra det 2. århundrede. Pudsigt nok finder moderne kristne ikke historien om den opsvulmede Judas særligt overbevisende.
Denne forklaring hjælper dog ikke ret meget:
Matthæus påstår, at Judas smed pengene ind i templet (det fik Matthæus ovenikøbet en profeti ud af), mens Apostlenes Gerninger påstår, at Judas købte en mark for pengene.
Matthæus påstår, at det var præsterne, der købte marken, mens Apostlenes Gerninger påstår, det var Judas.
Endnu værre må det være for de kristne, at der er to forklaringer på, hvorfor marken hedder Blodmarken "på deres sprog". Er det fordi, den er købt for blodpenge? Eller fordi, Judas' indvolde er væltet ud over jorden? For en kristen burde der være en væsensforskel på "Kristi dyrebare blod" (1 Peter 1,19) og Judas' forræderblod.
Endnu en selvmodsigelse (for dem, der ikke har opgivet at tælle) er, at præsterne kalder pengene for "blodpenge" (Matthæus 27,6). Var det ikke dem selv, der havde givet pengene til Judas?
Mærker: Matthæus, Apostlenes Gerninger