Hvaba?? Ingen palmer til Jesus Hvaba??

Jesus rider på to æsler
to æsler

Da Jesus gjorde sit indtog i Jerusalem på to eller tre æsler, blev han modtaget med palmegrene. Det er derfor, vi fejrer palmesøndag. Eller er det?

I det ældste evangelium er der ingen palmer; kun "grønne kviste", skåret af på marken, der strøs ud:

Markus 11,8 Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret af på markerne.

Matthæus forvandler de grønne kviste til grene, og nu er de ikke længere fra marken, men bliver skåret af træerne (og strøet på vejen).

Matthæus 21,8 Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen.

I Lukasevangeliet er der slet ikke nogle plantedele på vejene, og folket råber ikke "Hosianna". I stedet vælger folk udelukkende at brede deres kapper ud på vejen:

Lukas 19,36 Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen.

Dermed er det kun i Johannesevangeliet, at der omtales palmegrene. Og i dette evangelium bliver grenene ikke strøet ud på vejen, med derimod båret hen til Jesus:

Johannes 12,13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!

Vi har altså 4 udgaver:

Ved løvhyttefesten frembæres fire vækster i Jerusalem.
Billede fra Wikipedia
de fire planter

Kommentar

Forfatteren af Markusevangeliet vil for meget på én gang. I næste vers citeres fra Salme 118,25: »Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«. Det er det samme vers, jøderne citerer hver dag under løvhyttefesten (Sukkot). Dette er den valfartsfest, hvor jøderne vælger mellem to helt ens offerdyr, og det ene bliver en syndebuk.

Det er derfor oplagt at tænke på de plantedele, jøderne bærer rundt ved denne fest: »Den første dag skal I tage frugter af prægtige træer, palmegrene og grene af løvrige træer og af popler, […]« (3 Mosebog 23,40).

Den præcise sammensætning af de plantedele, der bruges ved løvhyttefesten, varierer mellem de forskellige jødiske sekter, men indenfor Talmud er der tale om en citron, en palmegren, en myrtegren og en pilekvist.

Der er bare det rent praktiske problem, at historien om Jesus foregår om foråret, hvor der endnu ikke er blade (og citroner) på træerne. Den slags petitesser genererer ikke Markus, der lader byer, bjerge, farisæere og menneskemængder dukke op, når historien kræver det, for bagefter at forsvinde sporløst igen.

De andre evangelister har derfor måttet løse problemet på hver sin måde: Matthæus laver de grønne kviste fra marken om til grene fra træerne, men fortæller ikke, om de var grønne; Lukas erstatter kvistene med disciplenes kapper; mens Johannes vælger stedsegrønne palmegrene.

Kristne bortforklaringer
I gamle dage var den græske tekst i Markusevangeliet forfalsket, så der ikke stod, at "de grønne kviste" var fra marken, men derimod, at de var skåret af træerne og strøet på vejen. På den måde kom Markus' tekst til at minde mere om Matthæus':

Markus 11,8 Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
(Dansk oversættelse fra 1897)

Se evt. de 6.000 forfalskninger i Det Nye Testamente.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, Markus, Lukas, Johannes, Textus Receptus, De synoptiske evangelier, Forfalskninger