Jesus og Kobberslangen Jesus og Kobberslangen 
|
Et af De Ti Bud forbyder at fremstille noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden og at »tilbede eller dyrke det«:
2 Mosebog 20,4 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;
2 Mosebog 20,5 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,
2 Mosebog 20,6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
(Den forrige danske oversættelse)
Ikke desto mindre er der en historie, hvor Gud sender dødsensfarlige slanger over sit stakkels folk. Bagefter fortæller Gud, at hvis de vil undgå at dø af slangernes bid, skal de lave en kobberslange og sætte den på en stang. Gud lover, at »Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet«.
4 Mosebog 21,6 Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde.
4 Mosebog 21,7 Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket,
4 Mosebog 21,8 og Herren sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet."
4 Mosebog 21,9 Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.
Historien er i sig selv mærkelig nok: Hvis Gud ikke vil have, folk skal dø, hvorfor sender han så slanger over dem? og hvis han gerne vil have, de skal dø, hvorfor lærer han dem så tricket med kobberslangen? Men det er også et eklatant brud på hans eget bud: En kobberslange er i høj grad et »Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden«, en kobberslange til at afværge slangebid er sympatisk magi (voodoo), og hvis man ophøjer kobberslangen og "ser på den" for at beholde livet, er man i færd med at »tilbede eller dyrke« den.
|
Men det er vel i orden at ophøje og dyrke en kobberslange, hvis det er Gud selv, der har givet ordrer til det? Nej, for ca. 800 år senere fremstod Kong Hizkija — en mand, der »gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne«. Han ødelagde de "hedenske" helligdomme: offerhøje, stenstøtter og Ashera-pæle, og han slog Moses' gamle slange i stykker:
2 Kongebog 18,3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som sin fader David.
2 Kongebog 18,4 Han fjernede offerhøjene, knuste stenstøtterne og huggede Ashera-pælen om. Kobberslangen, som Moses havde lavet, slog han i stykker, for indtil da havde israelitterne tændt offerild for den. Den hed Nehushtan.
Efter 800 år får vi omsider at vide, at slangen havde et navn: »Den hed Nehushtan«, men det kan jo være ligegyldigt, nu hvor den er slået i stykker. Vi får også at vide, at indtil da »havde israelitterne tændt offerild for den«, men det er vel ikke slangens skyld?
Jamen, var det så forkert at ophøje en kobberslange? Nej, for slangen, der blev ophøjet, var et billede på selveste Jesus Kristus:
Johannes 3,14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes,
Jesus skal ophøjes ligesom Moses ophøjede slangen. Man kan ikke præfigurere Jesus med en ond, hedensk handling. Ergo var det en god, kristelig gerning at ophøje slangen.
Mærker: 2 Mosebog, 4 Mosebog, 1 og 2 Kongebog, Johannes, Udvandringen fra Egypten, De Ti Bud, GT kontra NT