Hvaba?? Og han truede folkemængden til ikke at røbe ham Hvaba??

Markus 3,12: "Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham".
Jesus holder foredrag

De tre synoptiske evangelier har en historie, hvor Jesus helbreder en mand med en vissen hånd, og farisæerne bliver vrede. I to af evangelierne vil farisæerne ligefrem dræbe Jesus, så han tager videre rundt i landet, hvor han uddriver djævle, som han truer:

Markus 3,7 Og Jesus vigede hen med sine disciple til havet; og en stor mangfoldighed fulgte ham af Galilæa, og af Judæa,
Markus 3,8 Og af Jerusalem og af Idumæa, og hiin side Jordan, og de som boe omkring Tyrus og Sidon, en stor mangfoldighed, som hørte hvor store gierninger han giorde, kom til ham.
Markus 3,9 Og han sagde til sine disciple, at et lidet skib skulde være tilrede til ham, for folket, at de skulde ikke trænge ham.
Markus 3,10 Thi han helbredede mange, saa at saa mange, som havde plager, faldt ind paa ham, at de kunde røre ved ham.
Markus 3,11 Og naar de urene aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte, og sagde: du er den Guds Søn.
Markus 3,12 Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare ham.
(Dansk oversættelse fra 1814)

Episoden er typisk for Markus: De urene ånder er klar over, at Jesus er Guds søn, men Jesus vil holde det hemmeligt. Derfor truer han djævlene til ikke åbenbare, hvem han virkelig er, overfor folkemængderne.

Matthæus' udgave af historien om Jesus' flugt er væsentligt kortere:

Matthæus 12,15 Men der Jesus mærkte det, vigede han bort derfra; og meget folk fulgte ham, og han helbredede dem alle.
Matthæus 12,16 Og han truede dem, at de skulde ikke aabenbare ham.
(Dansk oversættelse fra 1814)

Selvom historien er forkortet voldsomt, er slutningen den samme. Bortset fra et enkelt ord, "meget", er teksten helt ens i disse to vers: "Og han truede dem (meget), at de skulde ikke aabenbare ham".

Men Matthæus har fjernet djævlene fra historien, og det betyder, at når Jesus »truede dem«, kan "dem" kun referere til folkeskaren. Denne selvmodsigelse kaster endnu flere modsigelser af sig.

  1. Der står ingen steder, at folkeskaren havde gennemskuet, at Jesus var Kristus eller Guds søn. Det første menneske, der gennemskuer det, er Peter, og det sker først 4 kapitler senere. Da Peter som det første menneske regner det ud, bliver Jesus imponeret og udtaler: »det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene«.

  2. Det giver ikke meget mening, at Jesus helbreder en stor folkemængde (»meget folk fulgte ham, og han helbredede dem alle«) i fuld offentlighed, og at han bagefter prøver at holde helbredelsen hemmelig (billedet til højre).

  3. Hvorfor skulle Jesus true en folkeskare, som han lige har været venlig overfor?

Det er den slags, der viser, at Matthæus har skrevet af efter Markus og ikke omvendt.

Kristen bortforklaring #1

Allerede Matthæus må have kunnet se, at hans historie ikke hang sammen. Han har skyndt sig at tilføje, at Jesus' underlige opførsel skulle opfylde endnu en profeti:

Matthæus 12,17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Matthæus 12,18 Se min tjener, ham har jeg udvalgt, min elskede, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal forkynde ret for folkene.
Matthæus 12,19 Han skændes ikke, han råber ikke, man hører ikke hans røst i gaderne.
Matthæus 12,20 Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, til han har ført retten til sejr;
Matthæus 12,21 folkene håber på hans navn.

Den er ærlig talt tyndbenet. En profeti om, at han "ikke skændes og ikke råber", skal forklare, hvorfor Jesus truer en folkemængde til tavshed.

Men bortset fra, at det er tyndbenet, er det jo også en indrømmelse fra Matthæus' selv, at hans tekst kun kan læses som om, Jesus truer folkemængden.

Selvmodsigelsen består.

Kristen bortforklaring #2

Når alt andet svigter, kan man forfalske teksten. I en del Bibler bruges der forskellige ord i de to vers, selvom den græske tekst, som sagt er ens. F.eks. den forrige oversættelse, der skriver »Og han truede dem meget« i Markus 3,12, men »Og han bød dem strengt« i Matthæus 12,16. På samme måde med den danske oversættelse fra 1897: »Og han truede dem strengeligen« i Markus 3,12, men »han bød dem strengeligen« i Matthæus 12,16.

Det samme gælder engelske oversættelser, hvor Jesus beordrer djævlene, men advarer folkeskaren: »But he sternly ordered them again and again« / »But he sternly warned them« (International Standard Version) og »But he gave them strict orders not to tell« / »He warned them not to tell« (New International Version).

Kristen bortforklaring #3

I den danske oversættelse fra 1992 har man valgt et mildere ord end "true", nemlig at "pålægge strengt".

Denne løsning har trods alt den fordel, at den viser, at der bruges samme ord i de to vers: "han pålagde dem (meget) strengt".

Til gengæld er det spørgsmålet, hvor hæderlig denne oversættelse er. Det ord, som Bibelselskabet oversætter til "pålægge strengt", bliver i andre sammenhænge oversat til "at true". F.eks.: »Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille« (Matthæus 8,26), »Og Jesus truede ad dæmonen« (Matthæus 17,18) og »disciplene truede ad dem« (Matthæus 19,13).

Matthæus 19,13: Så bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem,

Og det er stadig lettere komisk, at Jesus overfor en folkeskare "pålægger strengt", at de ikke må røbe, hvad han har gjort i fuld offentlighed.

Venstre Højre

Yderligere Selvmodsigelser


Mærker: Matthæus, Markus, De synoptiske evangelier, Forfalskninger


Op til sektion om Selvmodsigelser