Hvaba?? Er der nogen, der har set Gud? Hvaba??

Er Gud kommet ud af busken?
Den brændende busk

Masser af folk havde set Gud, lige siden Adam og Eva. Han viste sig for Abraham flere gange: »Herren viste sig for Abram« (1 Mosebog 12,7) og sammen med to engle besøgte han Abraham i Mamre Lund, hvor de spiste brød, tykmælk og kalvekød. Jakob sagde »jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet« (1 Mosebog 32,31). Gud viste sig for Job (Job 42,5) og Amos (Amos 9,1). Rekorden må være, dengang 74 af jøderne (uden præster) så Gud og spiste sammen med ham (2 Mosebog 24,9-11).

1 Mosebog 12,7: Herren viste sig for Abram og sagde: "Jeg vil give dine efterkommere dette land." Dér byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham.
2 Mosebog 24,9: Moses gik op sammen med Aron, Nadab og Abihu og halvfjerds af Israels ældste,
2 Mosebog 24,10: og de så Israels Gud. Under hans fødder var der som et flisegulv af safirer, så rent og klart som himlen selv.
2 Mosebog 24,11: Disse fornemme israelitter lagde han ikke hånd på. De skuede Gud og spiste og drak.
Job 42,5: Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne;
Amos 9,1: Jeg så Herren stå på alteret; han sagde: Slå til søjlehovederne, så dørtærsklerne ryster, og det falder sammen over hovedet på dem alle; dem, der bliver tilbage, dræber jeg med sværdet. Ingen af dem kan flygte, ingen af dem kan undslippe.
4 Mosebog 12,7: Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses, han er den betroede i hele mit hus,
4 Mosebog 12,8: med ham taler jeg ansigt til ansigt, ligefremt og ikke i gåder, han får Herrens skikkelse at se. Hvor vover I da at tale mod min tjener Moses?"
1 Mosebog 32,31: Jakob kaldte stedet Penuel, "for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet".

Især Moses fik ofte lov til at se Gud: »med ham taler jeg ansigt til ansigt […] han får Herrens skikkelse at se« (4 Mosebog 12,7-8). Moses havde sågar set Gud fra begge ender, men i reglen talte han med Gud ansigt til ansigt:

2 Mosebog 33,11 Og Herren talte med Moses ansigt til ansigt, som det ene menneske taler med det andet. Derpå vendte Moses tilbage til lejren. Den unge mand Josva, Nuns søn, der var i hans tjeneste, veg ikke fra teltet.

Men ifølge Det Nye Testamente er der ingen, der nogensinde har set Gud:

Johannes 1,18 Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

1 Johannes 4,12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

Yderligere selvmodsigelser


Mærker: 1 Mosebog, 2 Mosebog, 4 Mosebog, Job, Amos, Johannes, 1 Johannes, GT kontra NT