![]() |
I den anden skabelsesberetning bliver manden formet af jord: »Da formede Gud Herren mennesket af jord«. Bagefter bliver alle dyrene formet af jord: »Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord«.
Men da det til allersidst bliver kvindens tur, er Gud åbenbart løbet tør for jord, han kan forme. Så i stedet "bygger" han kvinden af et ribben (billedet til højre).
1 Mosebog 2,21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.
1 Mosebog 2,21 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.
Et enkelt kapitel senere har Gud åbenbart glemt det hele igen: Både Adam og Eva var "taget af jorden":
1 Mosebog 3,23 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af.
Denne selvmodsigelse findes ikke i den originale hebraiske tekst. I den originale tekst står der, at det var Adam, og kun Adam, der blev jaget ud af Paradis. Det kan man se i den forrige danske oversættelse:
1 Mosebog 3,23 Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;
Oversættelse fra 1931
Indre Mission kunne åbenbart ikke lide, at det kun var manden, der fik skylden for Syndefaldet, så i oversættelsen fra 1992 er teksten blevet "forbedret". Dermed opstår ovenstående selvmodsigelse.
Mærker: 1 Mosebog, Arvesynden, Forfalskninger